Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
KlilSTIANS AMT.
Efterat man forlængst havde ophort med at tjelde hallen eller
overtrække den med tepper, vedblev man med at hænge et
høisædes-teppe op mellem høisædesskabet og fremskabet bag høisædet.
Disse tepper var udbredt ligefra Setesdalen til Gudbrandsdalen.
De bevarede tepper synes at være forarbeidede i tiden fra 1560
til 1760. Mønstrene er oprindelig nederlandske.
I den sidste del af middelalderen og den nyere tids
begyndelse var vævede tapeter paa mode i hele Europa og hørte med
til fornemme damers brudeudstyr. Ved fester hængtes de paa
væggene, ellers laa de nedpakkede i kister og skabe. Denne skik
fandt allerede i det 16de aarhundrede veien til Norge.
Høisædestepperne blev vævede helt op til Gudbrandsdalen,
hvis nordlige præstegjeld i den sidste tid har været deres hjem;
nu er de sjeldne i Valdres.
I Gudbrandsdalen var vævningen af denne sort tepper igang
i begyndelsen af det 17de aarhundrede. Mellem de ældre tepper
findes de, som er forarbeidede med størst kunstfærdighed.
Efter 1650 gik det tilbage. Efter 1700 blev der neppe vævet
mange høisædestepper, da der fandtes tilstrækkelig forsyning. Et
af de yngste er vævet 1761 i Boverdalen. Dette viser et
betydeligt forfald, hvilket ikke kan opveies derved, at der i teppet
er indvævet noget sølvtraad.
Emnerne for de billeder, som forekommer paa disse tepper,
er mest bibelske. Nogle tepper har kun dyrefigurer. Undertiden
træffer man et slags flammede, skylignende mønstre, der i Nordre
Gudbrandsdalen kaldes skybragdvævnad.
Tegninger af gamle norske tepper er publiceret af
kunstindustrimuseet med tekst af H. Grosch.
Tilvirkning af billedtepper har været kjendt her i landet
langt tilbage i middelalderen. De brugtes til stas i stuerne og
vel og i gudehov og templer.
Vægtepper til husets udsmykning kaldes paa oldnorsk med
forskjellige navne, som refill, refilltjald, væv til at pryde, bünaör,
stofubünaör, hallarbünaÖr, husbünabr, tjald, vefr, bordi og flere. Efter
kristendommens indførelse blev saadanne tepper, her som i andre
lande, benyttet til kirkernes udsmykning, kirkjubünaör,
kirkju-büningr, kirkjutjald.
Af arbeider fra middelalderen er kun levnet os et eneste
teppestykke fra Balleshol kirke paa Hedemarken; det antages
virket i det 12te aarhundrede.
Bortseet fra det gamle teppestykke stammer de ældste her
i landet bevarede billedtepper fra anden halvdel af det 16de aar
hundrede.
Saaledes er deret alterteppe fra Leksviken kirke i Nordre
Trondhjems amt, forestillende de kristelige dyder ved en døendes leic.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
