Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
227
Alderen kan bestemmes tilnærmelsesvis ved figurernes dragter og
citater af det nye testamente. Dette teppe hører til en gruppe
ældre tepper, der er kjendt fra forskjellige steder i Norge helt
fra Leksviken i Nordre Trondhjems amt til Varteig i Smaalenene,
men en yngre gruppe har fortrinsvis hørt hjemme i Nordre
Gudbrandsdalen.
Disse billedtepper fra Gudbrandsdalen danner en række
nogenlunde ensartede, men originale arbeider, som skiller sig fra
de ældre; udførelsen er mere ufuldkommen, tepperne mindre og
farvevalget et andet. Motiverne er faa og gjentages stadig.
Yndet er saaledes fremstillingen af Herodes’s gjæstebud med
overrækkelsen til Herodias af Johannes den døbers afhuggede
hoved.
Forøvrigt er det to motiver, der stadig gjentages, nemlig
de hellige tre konger og deres tilbedelse samt de kloge og de
daarlige jomfruer.
Hvad tid disse tepper er vævet, lader sig ofte kun
tilnærmelsesvis bestemme ved sammenligning med de sikkert
daterede. De her omhandlede tepper staar hinanden nær i
mønstre, former og teknik, og neppe noget af dem kan antages
at skrive sig fra en senere tid end slutningen af det 17de
aarhundrede.
Fra det 18de aarhundrede forekommer et ikke ringe antal
figurtepper med lignende motiver, men tilbagegangen mærkes
baade i form og udførelse, og rent undtagelsesvis findes fra denne
tid et eller andet teppe, der kan maale sig med de tidligere.
Medens andre grene af folkeindustrien tog opsving i 2den
halvdel af det 18de aarhundrede, er der ingen saadan fornyet
fremgang paa billedvævningens omraade. Dette hænger maaske
sammen med forandringer i bygningsskikkene.
Eilert Sundt har i sin bog «Bygningsskik» en tegning af et
teppe fra Lom i Gudbrandsdalen.
Det er et uldent teppe, henimod 2 alen langt og IV2 alen
bredt, bestemt til at bruges som væggeprydelse. Det opbevaredes
paa gaarden Andvord i den nævnte bygd og kaldtes der
«brude-aaklæde». 1 det nedre hjørne paa høire side staar mandens og
konens navnebogstaver samt aarstallet, anno 1765, indvirket i eller
syet paa væven.
Det forestiller de hellige tre konger, som kommer ridende
og siden neier sig for jomfru Maria med Jesusbarnet.
Ikke faa saadanne upstadvævede sager er bevaret til vor tid.
Mange af disse er indkomne til kunstindustrimuseerne, nogle er
gaaet over til privat eie i byerne, men der er dog adskilligt igjen
i bygderne af tepper og hyndetræk.
I Kristiania kunstindustrimuseum er der to tepper, der ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
