- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
252

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

252

KlilSTIANS AMT.

har de aftalte egenskaber, og især at det er uden skjulte feil, har
bidraget til at gjöre handelen solidere. Der staar en vis respekt
af at bekræfte sine forsikringer med navns underskrift, og inere
end en handel er gaaet overstyr, naar pen og papir kom frem.

I Valdres har i de senere aar adskillige gaardbrugere slaaet
sig paa hesteopdræt; ved at blande den stedegne race paa den
ene side med gudbrandsdalshingste og paa den anden side med
f jordingshopper er fremkommet en salgbar hest. Hestehandlere
fra Valdres træffes paa de fleste østenfjeldske hestemarkeder, som
paa Grundset marked eller hestestevnet i Elverum i begyndelsen
af marts, hvor der moder mange svenske kjøbere, og hvor der
omsættes alle slags heste. Vigtigere er hestestevnerne paa Hamar
i oktober og paa Gjøvik i November. Hovedsalget fra Valdres
foregaar dog under Kristiania hestemarked.

Hestene, som sælges i Kristiania, opkjøbes især i januar,
mest yngre heste, paa 4—6 aar, helst vallaker og hopper; hingste
kjøbes sjelden. Oftest reiser handelskarerne omkring i bygderne;
sjeldnere byder sælgere frem sine dyr. Kjøbes kjendte heste af
kjendte folk, gaar handelen raskt uden særlig undersøgelse.
Angaar det dyr, hestekaren tviler paa, gaar han forsigtig tilverks.
Hvis han ikke er meget erfaren, vil han ikke afslutte et kjob
første gang, han ser paa dyret; han tager sig tid til overveielse,
udspørger naboer eller andre, ligesom han forlanger at faa
prøvekjøre. Øvede hestehandlere ser snart, hvad slags dyr de har for
sig; men undertiden bliver ogsaa de narrede.

Handelskaren spørger i regelen, om sælgeren ved af nogen
feil paa hesten, eller om han kan garantere, at den er frilfri.
En forsigtig opdrætter giver saa ofte det svar: Hesten er saadan,
som du ser den; -— du faar tage den for det, den er. Hvis
kjøberen er i tvil og sporger videre, og den anden ingen garanti
vil give, bliver prisen gjerne lavere (efter K. Østberg).

Om hestens afstamning kan man forlange besked.
Garantisedler udstedes næsten udelukkende kun for hopper, som angives
at være drægtige; her vil kjøberen sikre sig bevis for, hvilken
hingst der er hoppens far, samt med hvilken den er drægtig;
til hvilken tid den skal lægge ned (følle), spiller en mindre rolle.

Uspurgt antages sælgeren ikke at være forpligtet til at snakke
ifra om lyder, han maatte kjende til. Dette gjælder dog ikke
farlige feil, som f. eks. smitsom sygdom eller «lybskhed».

Skjulte feil er i hestehandelen et meget ubestemt begreb.

Kystdistrikterne var fra det 16de til langt ind i det 19de
aarh. de hesteavlende; Østlandet og store dele af Trøndelagen
kjøbte derimod heste. Vestlandsbygderne med milde vintre og
ubetydelig gaardsdrift havde mange betingelser for billigt opdræt
Fra Vestlandet gik hestestrømmen, for en meget stor del be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free