- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
267

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING.

267

bygdelagene eller mellem de forskjellige landsdele, oprindelig er
andet end familieeiendommeligheder.

Naar befolkningen i Vaage i mange henseender er forskjellig
fra den i Lom, og den i Sogn forskjellig fra den i Søndfjord,
saa er det vel muligt, at dette kan henføres til en ulighed hos
en del familier i ældre tid, da forbindelsen mellem bygderne var
besværlig.

Det bør her erindres, at hvert individ har to forældre, fire
bedsteforældre, otte oldeforældre, og hvis dette fortsættes i 10
led eller i 330 aar, saa trænges 1424 forfædre for hvert individ,
hvis der ingen indavl finder sted, og fortsætter dette i 20 led
eller til 660 aar tilbage i tiden, saa trænges i det 14de
aarhundrede over 1 million forfædre for hvert individ, hvis der
ikke har fundet avl sted mellem nærmere eller fjernere
beslægtede. Nu er der i Vaage herred kun omkring 3 000
indbyggere og i Lom 2 500 og i det 14de aarhundrede en brokdel
af dette tal. I de bygder, der ikke staar i livlig forbindelse med
nabobygderne, maa næsten alle beboerne være beslægtede paa
mangfoldig vis, saa at de ligheder, man finder hos folkene i en
bygd, kan være et slags familieligheder, og forskjellen mellem
befolkningen i to bygder kan maaske fores tilbage til det, som man
kalder tilfældige egenskaber hos nogle faa familier i ældre tid.

Man kan undersøge befolkningens legemsbygning i de
forskjellige dalfører og beskrive dem, ligesom man beskriver de
stedegne kvægracer og deres egenskaber, men undersøgelserne
bliver her vanskeligere.

De undersøgelser, som her er anstillet over den stedegne
befolkning i de forskjellige dele af Kristians amt, skyldes for
den væsentligste del brigadelæge C. Arbo.

Befolkningen i enkelte af Gudbrandsdalens nordre og mellemste
bygder har igjennem lange tider levet mere for sig end
andensteds hertillands, Setesdalen kanske undtagen, og her i Nordre
Gudbrandsdalen, især i Vaage, er der en stedegen befolkning
forskjellig fra befolkningen længere syd i dalen.

I Gudbrandsdalen er der saaledes en temmelig udpræget
grændse mellem den nordligere og sydligere dalbefolkning.
Grændsen synes at gaa omtrent mellem Nordre og Søndre Fron
og har vel oprindelig været det trange fjeldpas Rusten mellem
Sødorp og Søndre Fron, ikke at forveksle med Rusten i Sel.
Ovenfor denne grændse er der 3 større bygdelag med indbyrdes
temmelig forskjellige befolkninger, nemlig Vaage med herrederne
Sel og Hedalen, hvortil s’iutter sig Dovre, samt Lesje og Lom.

Befolkningen i Nordre Gudbrandsdalen kan kaldes norddøler,
de i dalens søndre del syddøler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free