Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
KlilSTIANS AMT.
De’ vart nokk ’i’ seigt arbé før trolli, som sku’ byje bru over
den skarve vass-dipæl’n, som ’n sa’ Mjøsa var; de’ va’ ænda
den gonga, ’n hadde kjytt paa dæ’ ’n sku’ øylegge den nye
kjørkja doms paa Stange. Han hadde stein nokk aa ta’ ’ta’, saa
de va itte dæ’ om aa gjora, men ’n syntes vel, de’ vart væl langt
te’ botnes; de’ drog-ut, for ’e’ gjole no’ monn ma.
— Aa ja, tenkte je, de’ bor naa vel inga slike karer i
Skrei-bærgjom lenger naa; de’ va’ i gamle da’ar dætta gikk før sæg,
aa folk veit nokk bære naa hæll’ aa tru no’ slikt.
Vi sto dær i stunn attmæ skigaia aa saag utgjenom. Sola
skjann saa vakkert over voller aa enger paa Hemarken; folk
gikk aa pusle mæ’ høyi allestana aa tenkte paa godt vær aa
høytørk.
— Sjaa dær gøtt! sa ’n Ola bror min, sjaa bolpaa
Skrei-kampa, haa de’ blenkner! — Øfst oppaa! Næi, itte dær, — lenger
aust! ja, dær ja!
— Ja, naa se(r) je’ de’, svara je’; je’ va’ itte kar om aa ble’
vari de’ mæ’ de’ saammaa ma.
— Veit ’u, ’aa dætta betyr? spole ’n Ola.
— Je’ syns de’ ær no’ bokstaver je, — sa’ je’; — ær ’e’ itte
SVO da — ?
— N-ja, de’ kann naa vara de’ saammaa mæ’ di, sa’ ’n Ola;
men — naa bier ’e’ regn. Dætta ær sikkert værmærkje om
sammarn hærover, dæ’ — ser’u. Naar hemærkjingen ser ’e
skinn paa flabærgji i sø’ dær, saa si’ær’n dæ’ Skreigubben tér
framm sølle sitt, aa naar gammæln gjør dæ’, da veit ’om, haa de’ lir.
Se’a’ ha’ je’ kømmi (i)hau’ dæ’ vær-mærkje, hælst i
slaatt-onn’n aa helles(a), naar ’e’ var saa litt om aa gjøra mæ’ væri,
aa je’ kann itte anne’ se’a hæll dæ’ de’ har ’a sli’ inn, — saa
hemærkjinga har nokk itte fønni. paa dætta saa reint nyss; dom
kann vel ha’ gaatt aa glaamt aa ti’ niærkje ’ta’ Skreien i lange
ti’er dom væ’, saa dæ’ dom ha’ vørti sikre paa (h)aassen de
heng-ihop mæ troll-solli aa regn-væri. Dom har naa sitt ei’e barometer
paa haar bygd, aa dæ lytt ’n nok lære aa skjønne, den som vil
høye. Je’ ær naa oppvøksin paa Totn, je’, aa dær hadde dom
dæ te’ mærkje, at naar ’e’ gan’ opp ’tur Skjeppsjøa om maaraan
(tre maaraar ættær-’n-ann’n), saa var ’om hali sikre paa, at ’e’
vart regn vonom. Men totningen har naa barometre sitt
inna-byg’s hann, mæ’ hemærkjingen har ’e’ staaenes paa den andre
si’en aat fjola, saa je’, som rækner mæg før totning, je’ lautt
naa mæssom vara kry ’ta’ di da ma, at ’e’ Skreigubben aa je’
ær sambygdinger. De’ æ’ itte lite aa skraute ta dæ’, at ’e’ t
hemærkjingen, som vill vara saa grusk aa gromm, læt ’n gammal
totning gaa aa stelle være aat sæg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
