Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
327
sin befolkning vestenfra over de her skogløse og ikke saa særdeles
brede fjeldflader paa Filefjeld, Hemsedalsfjeldet, Aardalsfjeldet
og Ustedalshøiderne. De anthropologiske undersøgelser synes at
bekræfte denne antagelse.
Om befolkningen i Lom ogsaa er kommet vestenfra, er vei
mere tvilsomt, men en anthropologisk grændse er der mellem Lom
og Vaage, ved Vaagevatn.
I)e forskjellige dalfører og bygdelag har i gammel tid ligget
i stridigheder om rettigheder tilfjelds, og de taler ikke alle vel
om hverandre.
Om disse stridigheder bemærker Vinje i 1867:
«Naar du vandrar omkring i landet, vil du snart merkja deg
ein tverskilnad millom mange bygdarlag med afbrigd i maal og
klædebunad og husstell og liksom eit annat folkeslag med annat
huglynde og skapnad, f. eks. vestanfor Langesundsfjorden, millom
Øvre og Nedre Thelemork ved Flaabygd og over Anbjøndalen
millom Seljord og Hjartdal, so ned mot mynningarne af Numedal
og Hallingdal, og ved Hyljarasti millom Land og Valdris, og so
paa fjellet millom Gudbrandsdalen og Valdris. I kver bygd er
der segner om slagsmaal og grensestrider millom slike grannafolk,
og paa ingen stad har eg høyrt dette verre og nyare en millom Valdris
og Gudbrandsdalen, der vi hava slike «romantiske historier» som
om «Riddarspranget», og der dei jamvel berre for gode tretti aar
sidan møttes mannsterke paa ein af Vinster-isarne og slost om
fiskeretten i dette mest makalause fiskevatnet. Gudbrandsdølen
tapade, segjer valdrisen, om han var mest dubbelt so mannsterk.
Der skal enno vera «invalider» efter slaget paa some gardar.
Men der fall nok ingen, endaa dei stungo og slogo med isvekkjor
og staurar. — Det var den gode gamle procesmaateu med
aastads-saker. Der var nok stevning og thing daa og, men kniven var
i bakhaand som hægsteretsdomaren. Det var liksom det enno er
rike og rike imillom med «diplomati» og «c.ongresser» og so, som
ultima ratio eller sidste retsgrunn, riflade kanoner og
bakladnings-gevær. Vi skulo ikkje læ aat desse gamle bygdarfolk. Det er
likeins enno, men berre i ein større stii.
Det er utrulegt for eit nationalhat der kau vera millom slike
bygder, og det rike tungemaalet har god raad paa stingande
sleng-ord til kverandre. Eg veit soleides, det var ein valdris, som
eingong sagde — — «Eg er daa eit menneske, og ingen døl.»
I de sidste menneskealdere er meget forandret i dalførerne i
Kristians amt, og de skildringer, som ældre forfattere giver fra
Gudbrandsdalen og Valdres, passer ikke længer. Den lettere
forbindelse med gode veie og jernbaner, bedre skoler og undervisning
har forandret mere end klædedragten. Imidlertid tør det være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
