Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33 2
KRISTIANS AMT.
i selve grindstolpen, det er mere letvindt, men her ser du en
lang balancerstang, som du bare behøver at støde til, og her ser
du — aldeles ingen laas, det er det aller letvindteste.»
Kjærlighed til dyrene er et af de træk, som vald resen har
fælles med vestlændingen. Dette viser sig ikke saa meget i røgten,
som kan være saa som saa, og fodringen er ofte snau nok, men
den giver sig tilkjende i omgangen med dyrene. Mishandling er
sjelden og er ilde seet, venlighed er regelen.
Valdresen er igrunden vestlænding i sind og skind, han har
en livlig tunge, blik for det komiske; med al sin godmodighed
kan han huse voldsomme lidenskaber paa bunden, og disse
lidenskaber kan faa magt over ham.
Valdresen er hændig. skriver Søegaard, han har anlæg for
mekaniske færdigheder. Fra barnsben lærer han at haandtere
kniv, øks, høvel og smedehammer, saa han ved overtagelsen af
et jordbrug selv kan arbeide, hvad der hører til gaardens stel.
Dette lette og livlige drag i karakteren er hos valdresen
tydeligt nok, og det synes mere fremtrædende, jo længere man
kommer opover. Valdresen er meddelsom, ligetil og mere
underholdende end den stive gudbrandsdøl
I den gamle St. Thomas kirke paa Filefjeld holdtes messe
eller gudstjeneste en gang om aaret, den 2den juli, Mariæ
besø-gelsesdag, syftesokdagen. Folk fra alle kanter, mest fra Sogn,
Hallingdal og Valdres, stimlede da sammen og blev der tiere dage
som paa et marked; den mindste del kom for at yde offer og
gaver til kirken, der var en saakaldt lovekirke; de kom for at
hente sig helsebod for egen eller slægtninges sygdom af den
undergjørende magt, hvormed den gamle kirke antoges ildstyret,
og derhos gik ikke alt til, scum det burde. Der klagedes til
øvrigheden. Messen holdtes til aaret 1808, men folk kom dog
sammen. Kirken blev da nedrevet.
Mødet ved Thomaskirken havde, som antydet, ikke altid
noget kirkeligt præg; folk handlede heste, red omkap, sloges og
drak, og dette vers er gjort om moderne:
Der vart mangein best sprængt,
aa mangein moi krænkt,
aa mangein spræk kar da’ugt.
Til Hedalsmesserne i Øvre Hedalen i Søndre Aurdal i den
ældgamle kirke samledes mange fra Valdres, Hallingdal og
Ringerike; den mindste del var kirkegjængere, de fleste var
hestehandlere, klokkebyttere og andre, som kom som til et marked.
Dette fortsattes til 1858.
Ved St. Hanstid fandt sted sammenkomster, som var bekjendt
under navn af «vasetdansen> og «løkkedansen», den første kaldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
