- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
336

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

33 2

KRISTIANS AMT.

social forskjel, en klasseforskjel, som er uoverstigelig. Gifte sig
med husbondens datter kan han ikke, og han kunde prøve paa
at gaa først gjennem døren, naar de bliver bedt ind paa
nabo-gaarden, han vilde være umulig i godt selskab. Denne
klasse-forskjels naturlighed er gaaet dem saa fuldstændig i blodet, at
den høiere klasse ikke hoverer og den lavere ikke lider derved.

Det er æt og formue, det vil sige gaard og grund, som
betinger forskjellen. Som oftest er naturligvis her, hvor forholdene
har været saa stabile, disse to ting forenede, og de, som er i
besiddelse af begge dele, danner den høieste klasse. Eftersom
ætten aftager i ælde og forgrening og formuen i størrelse (den
første faktor veier dog i regelen mest), synker man i klasse. Alt
dette dog under forudsætning af, at personlighederne er lige i
hæderlighed og værdighed; gradsforskjellen er her ikke større,
end at det kan vippe. Saa er der et større sprang til dem, som
ikke har æt og ættegaard, som nok eier jord, men ikke mere,
end at de af og til kan arbeide for andre. Og saa er der et
mindre sprang til husmænd, tjenere og arbeidere. Alle disse nyder
lige megen personlig agtelse; kun en klasse er mindre agtet, det
er de, som er fant, det vil sige de, som ikke kan holde sig oppe
i sin egen klasse, eller kan forsørge sig selv. Ikke at eie noget
er en skam.

Der blev ingen bevægelighed, ingen flytten fra den ene klasse
til den anden; gjennem slægtled blev ætterne paa sine storgaarde,
selveierne paa sine smaa og husmændene paa sine pladse under
samme vilkaar som fædrene, med den eneste nødvendige
ærgjerrighed ikke at blive ringere end dem. Dette har igjen fort til
en vidtdreven konservatisme, en respekt for det overleverede,
som utvilsomt er et af de sterkeste træk i gudbrandsdølens
karakter.

Langsomt og sikkert udviklede disse forhold og denne
tænkemaade faste former for alle forhold, for omgang, for maaden at
føre sig paa, at tale paa, for maaden at arbeide, ja endog at
tænke og føie paa. En iagttager vil let se paa en gudbrandsdøl,
om han kjører til kirke eller til thinge, til bryllup eller
begravelse, men du vil ikke se, om han er glad eller bedrovet, og hvad
han tænker om dig.

Alle disse former, der er ligesaa stabile som en hofetikette,
kunde synes besværlige; det er de dog ikke, de er sprungne saa
umiddelbart ud af hans karakter og forholdene forøvrigt, at de
er blevne ham fuldstændig naturlige, og de forlener ham med
en sikkerhed og en værdighed og en takt, der gjør, at han er
præsentabel overalt, kan bevæge sig i hvilken kreds det skal være,
uden at støde an.

Skal man i korte træk skissere denne befolknings karakter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free