Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33 2
KRISTIANS AMT.
kongelig residens, men en kongelig skydsstation, og blev efter
haanden en almindelig skydsstation. Den har ikke været i ættens
besiddelse synderlig over 200 aar. Har ætten boet der tidligere,
har det været som leilændinger.
Et stamtræ, som viser Tofteslægtens nedstammen fra Harald
Haarfagre, er aldrig fremlagt offentlig, og ætten selv gjør ikke
fordring paa saadan nedstammen.
Sagnet har maaske sin oprindelse af Dovresagnet om Harald
Haarfagre, og af den omstændighed, at Tofte var station for
kongerne paa reiser gjennem landet.
Naar det erindres, at Harald Haarfagre havde mange sønner,
og at der er over 1 000 aar eller mere end 33 generationer siden
Harald Haarfagres tid, og at antallet af vore forfædre vokser fra
2 forældre til 4 bedsteforældre, 8 oldeforældre o. s. v., saa bliver
antallet af vore forfædre meget betydeligt. Om folk ikke giftede
sig inden slægten, saa vilde et individ, der tilhørte 33te
generation, fordre flere milliarder forfædre. Det er derfor i høieste grad
sandsynligt, at der hos mangfoldige personer her i landet findes
lidt kongeligt blod.
I Gudbrandsdalen har der paa flere gaarde levet en gammel
adel, Gjæsling, Ildjern, Bratt, og traditionen er bevaret om denne
gamle adel, der i aarenes løb kom paa forskjellig vis i
slægt-skabsforbindelse.
Biskop Dorph skrev i 1747 en fortegnelse over de adelige
slægter i Akershus stift, hvori han blandt andet siger:
Bratt. Udi Vaage præstegiæld skal bønderne Tord Tordsen
Bjolstad og Lars Trondsen Valdberg være descendenter af Bratten
og Ildjern. Derom er kun en tradition og intet bevis.
Den gudbrandsdalske ætforgrening er den sidste levning af
den gamle smaaadel, som engang var ikke saa lidet udbredt,
men efterhaanden døde bort.
Hedemarken og Søndre Gudbrandsdalen havde flere ætter,
som bevarede traditionen om adelig byrd ; men ingen har holdt
saa seigt paa denne tradition som ætter i Nordre
Gudbrandsdalen.
Ivar Kleiven har i sin bog «I gamle Daagaa» samlet
oplysninger om en del ætter i Vaage, Sel og Hedalen, hvilke ætter
dels betegnes som adelige, dels som fornemme. Det er ætter fra
følgende gaarde i Vaage: Sandbu, hvor ætten kaldes
Gjæsling-ætten, Valbjør, hvor ætten kaldes Ildjernætton, videre Tolstad,
Kleppe, Lunde, Kvarberg, Bjørnstad, Haakenstad: i Hedalen er det
Bjølstad, hvor ætten kaldes Bratt, Slette, Hæringstad, Ellingsbø: i
Sel Breden, Formo og Romundgaard.
Disse slægters historie er ikke meget indholdsrig, og
stamtavlerne er heller ikke i orden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
