Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
341
stellet, men overlader det til budeien eller budeierne; paa de
mindre steller konen i regelen altid fjøset.
Sammenlignet med stellet i ældre tid er fremskridtene dog
store og paatagelige i de gode bygder i amtets sydlige del.
Daglønnen for husmænd var i Vardal om sommeren 8
skilling (27 øre), om vinteren 4—6 skilling (13—20 øre). Det var
vanskeligt for husmænd at slaa sig igjennem, og dor var adskillig
fattigdom blandt arbeiderbefolkningen i de dage. Børnene gik af
og til om i bygden og tiggede om mad, især om vinteren, naar
koen ikke melkede. Madforsyningen for vinteren var havremel
og poteter. De var saaledes henvist til at spise tørt havrebrød,
vasvelling og poteter. Der fortælles, at man meget ofte brugte
forskjellige vildt voksende planter til blanding i maden. En af
de værste ugræsplanter, den saakaldte «bikjesyre», rispede man
blomsterne af og blandede i melet og stegte vafler og
pandekager deraf.
Præsten i Vardal, Peter Blom, skriver, at det er næsten
utroligt, at slige tilstande har fundet sted i bygden, delvis indtil
for 40 aar siden.
Det heder fra Hadeland, at avlingerne for 1—2
menneskealdre siden var meget mindre end nu. Maskiner var ukjendte,
ligesom letvindte og gode redskaber. Man sled tungt, onnerne
varede i ugevis. Jernbaner var ikke bygget, og veiene var
daarlige og oftest ikke mange. Skulde der føres varer til markedet
for at faa solgt noget til skatter og renter, maatte der slides i
dagevis for at faa gjøre en bytur. Mange laa ude paa
tømmerkjøring og tjente almindelig 1 mark 12 skilling eller kr. 1.20 om
dagen med best og kar, og endda kjørtes hestene lid. Dyrene
var oftest daarlig fodret og gav liden afkastning. I husene, selv
paa store gaarde, fandtes ikke stort andet indbo end et stort
vingebord, som kunde gjøres tre gange saa stort, som det stod
der, desuden nogle træstoler og trækrakker langs væggene. Hertil
kom ofte et hjørneskab samt et speil; det var alt.
En vogn at kjøre med var en sjeldenhed for 40—50 aar
tilbage. Man kjørte til kirke i en arbeidskjærre med en
bordende paa, og om sommeren gik man helst.
Da kjokkenvognene med fjære kom i bruk, syntes man,
det var stasredskab. Nu er der kostbare gaardsredskaber, og
klædedragten for mænd og kvinder er bedre. Gaardbrugere har
det nu i alle dele bedre end embedsmænd for en del aar tilbage.
Fremgangen er paatagelig og vidner sikkert om større velvære end før.
Haandverkerne var forholdsvis faa. En skomager fik 6 skill,
for at gjøre et par sko og 8 skill, for et par «gjennemsydde»,
som man kaldte det. Skomageren maatte endda smøre læderet
og gjøre det istand hjemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
