Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33 2
KRISTIANS AMT.
Tømmermænd, som paatog sig for noget over 50 aar siden
at bygge en laave, skulde have en sætting byg for dagen; men
han skulde vente til om høsten, uaar man fik træsket, eller han
skulde have 12 skill. (4<> øre) dagen; han valgte det sidste.
Penge var sjelden den tid.
Daglønnen for en arbeidsmand var 12 skill, og 16 å 18 skill,
for 40 aar siden. Af løsarbeidere var der faa, gutter og jenter
søgte altid aarlig tjeneste. Lønnen for en voksen gut var 8—12
daler og klæder og sko. En jente havde 3 daler og klæder.
En lærer fik længe 5 daler i aarlig løn. Saa steg lønnen
til 8 daler. I 1850-aarene var lærerlønnen 12 daler og gik da
over til lb.
Ved 1860 blev lønnen 1 daler ugen og 16 daler i
alderstillæg efter 7 aars tjeneste. Saaledes har det gaaet fremad skridt,
for skridt, indtil 1908, da det blev 24 kr. ugen.
Som eksempel paa den tarvelighed og sparsommelighed, der
tilstræbtes paa Land i 1820-aarene, kan anføres en kontrakt, som
42 gaardbrugere fra Torpen, bygdens bedste folk, sluttede. Denne
kontrakt blev thinglyst paa Lands maanedsthing den 8de
september 1824 og findes i Hadeland og Land sorenskriveris
pantebøger.
I denne kontrakt tales om flere misbrug, som i den senere
tid har været almindelige, om luksus, som angriber den
almindelige velstand, og som har indflydelse paa sædeligheden. I Land
præstegjeld gav denne luksus sig tilkjende især ved brug af
farvede klæder istedetfor ufarvede, ved betydeligt forbrug af kaffe,
en drik, der for 30 aar tilbage var ukjendt i fjeldbygderne og
aldrig kan ansees gavnlig for sundheden, men høist skadelig for
velstanden ; videre tales om opførelsen af prægtige vaaningshuse,
der vidner om pragtlyst. Dette havde bragt Torpens opsiddere
til at tænke over nødvendigheden af atter at indføre tarvelighed.
De var da kontraktmæssig blevet enige om følgende:
Ingen maa bekoste farve paa sit vadmel til mandsklæder
under eu bod for hver gang 20 speciedaler.
Den, som overbevises om at forbruge kaffe i sit hus. bøder for
hver gang 20 speciedaler.
Den, som opforer ufornødne kostbare vaaningshuse, bøder for
hvert saadant 100 speciedaler.
Den, der kjøber udenlandsk eller indenlandsk klæde for at
bruge istedetfor vadmel, bøder for hver gang 30 speciedaler.
Mulkterne bliver at inddrive ved udpantning som kongelige
skatter; de skulde opbevares i en egen kasse for at bruges til
eu nyttig indretning, som ved stemmeflerhed blev bestemt.
Kontrahenterne bekræftede dette til ubrødelig efterlevelse i Torpen i Land
den 12te mai 1824.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
