Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
343
Toten har veldyrkede bygder, der gjor indtryk af jevn
velstand. De økonomiske forhold er gode. De forskjellige klassers
økonomiske kaar er i de senere tider noget forandret i dette
mægtige jordbrugsdistrikt, idet storindustrien her mere og mere
gjør sig gjældende. Der er flere fabriker i Gjøvik med omegn,
og her er industriarbeiderne talrigst. Lønningerne er vistnok i
forhold til livsfornødenhederne ret gode, saa at arbeiderne i det
hele klarer sig godt. I de ordentlige hjem forekommer ikke fattigdom.
Husmandsvæsenet paa landet bliver sjeldnere. Husmændene har
altid hus, ved, mad, drikke og klæder, oin de end ikke tjener
penge. Den sidste omstændighed frister dem til at blive
industri-og løsarbeidere. Lægen mener jevnlig at have gjort den erfaring,
at husmandens familie er bedre ernæret end industriarbeiderens.
Bønderne lever i det hele godt, men ingenlunde overdaadig.
Baade store og smaa bønder er i regelen arbeidsomme. De er
gjæstfrie og hjælpsomme. Kvinderne er flinke, flittige og
sparsommelige, renslige og ordentlige.
Før var der større selskabelighed end i nutiden.
Storbønderne kom oftere sammen i selskaber og baller, især i julen, da
det i regelen gik efter tur i grænden. Man «turede» jul ligetil
13de dag. Der var fuldt op af drikkevarer. Der dansedes meget
og spilledes kort.
I større selskaber gaar det nu til omtrent som i byen.
Kosthold. Det var i ældre tid skik i fjeldbygderne at have
oplag af mad fra aar til andet, og det var tegn paa rigdom, at
der var meget mad paa stabburet, og det hændte da, at maden
blev lovlig gammel. Vinje har i «Ferdaminni fra sumaren 1860»
skildret et besøg paa gaarden Haakenstad hos Ole Haakenstad,
thingmand fra 1814 til 1844, død 1866. Skildringen er vistnok
noget overdreven, men oplysende:
«Nei for gamaldags hus, det er just ein gamal storgard med
somange hus som ein liten by : eit, tvo, tri, fire stabur ; den eine
stova stender tom paa stas. Og so desse svalegangar og
stein-hellur og glugg og smog og vedakostar! Her ser eg er gamal
norsk adel. Men, det eldste huset er ikki stort yvir hundrad
aar, kann eg sjaa paa bygnaden, iminsto ikki sidan det vardt
umbygt, endaa stokkarue i desse visthus (matbur) ero mykit eldre.
Eg let liksom umerkjande det ynskje falla at faa sjaa meg
ikring i hans navngjetne velforsynde hus. Ja, han gjekk liksom
umerkjelegt dit og dit og fann den eine store lykilen etter den
andre. Det gjekk med aalvor og vyrdnad som til kyrkje. l)en
store ubudde gjestestova med alle sine rum og himling (loft) var
full med halv gamaldags husbunad og sængeklædi. Reint og fint
var det altsaman, men liksom liklukt af det. Gangklædi fraa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
