Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
345
draum for tanken, blandad med, at det er eit rikdomsmerke og
ein gamal skikk. Ellers synest det so, at skinkur fraa slike
dagar som daapsdagen og massionsdagen (confirmations-) og
brud-laupsdagen maa hava liksom ei gudsmagt og vera ein trudom.
Og naar slik mat verdt altfor ovgamal, so det er raadlaust at
hava honom lenger, plaga dei binda i stein og søkkja honom
ned midt paa vatnet nottetid. Dei lesa og krossa seg yvir denne
vaate grav. Det er tru med det fraa fyrst til sidst.
Liksom den eine store garden sender fleskeskid til andre, so
sender han ogso gjentur. Desse store ættirne hava desse ting
imillom seg. Men det verdt gamalt og ljott og usmakelegt
alt-saman. Ættirne døy ut, og um dei ikki fødast med graatt haar
og skrukkur i panna, som det er sagt um gamle adelsættir, som
vilja halda blodet reint, so saag ikki eg væne folk af desse gamle
rike ættirne. Dei fagre gudbrandsdalske gjentur og gutar ero af
blandad ætt, det eg saag og høyrde. Lat rike gifta seg med
rike, det helder lengst ut det, og gjerer giftarmaalet til eit
samband millom likemenn og ikki somvkit til eit æventyr og ein
«spekulation» ; men lat os ikki bland det friske folk faa somange
skinkur som paa Haakonstad, for daa verdt det snart ute med
den gamle adelen baadi paa den eine og den andre maaten. Og
dette var endaa ikki det verste; men det verste er, at den som
parabelens fruktlause fikentre teker plassen burt for det
frukt-berande og derfor maa hoggast ned.»
Hiorthøy mener, at Gudbrandsdalens indbyggere, naar de
havde leilighed, var overdaadige i mad og drikke, hvilket de
ansaa for det fornemste gode i livet. Som bedste bevis paa en
rig og god husholder ansaaes et stabbur, hvorpaa der forvaredes
kjød og flesk, som var 10 aar gammelt, ja mere, foruden
gammelt mel og brod. Ingen god husholder forbrugte sidste aars
grøde, men altid mel og korn, som havde ligget et aar, hvorved
de havde fordel i husholdningen, da deraf ikke kunde fortæres
saa meget, som af nymalet mel og nybagt brød.
Fra plogen begyndte til alting var indhostet, spistes
almindelig 5 gange om dagen, nemlig kl. 4 om morgenen et glas
brændevin og rugkage eller øl og rugkage. Kl. (i (som her kaldtes
morgenvæhl) rugkage med smør paa. Kl. 10 (som kaldtes douer)
spistes suppemad med adskillige forandringer efter husets
omstændigheder. Kl. 3 (middag) rakefisk med suppe eller kaal og
kjød- Kl. 8 om aftenen grød og melk. Deres brød var fladbrød,
som bagtes af bygmel, hvori blandedes noget mask, for at gjøre
det saftigt og skarpt. Deres rugkage bagtes af rugmel og
bygmel, lige meget af hvert, omtrent to finger tyk. Ved gjæstebnd
brugtes baade kager og brød af sigtet rugmel og et slags tyndere
kager, som kaldtes tyndkager. Til brændevinet brugtes almindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
