Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
847
Kl. 8, morgovær, er det tørmat, smør, brød, ost, lidt
suppemad, ogsaa lutefisk.
Til middag eller dugurd kl. 12 bruges vasgrød eller
melkevelling.
Efter dugurdshvilen (12 1) er det kaffe og lidt smør og brød.
Kl. 4, non, bruges søli (melk og brød), tildels kjød og tiesk
og suppe, ofte sild og poteter.
Til kveld, kveldvær, er det grød og melk, melkevelling.
I Lesje er levemaaden i det hele god, men der bruges
formeget saltmad og spegemad og forlidet grønsager, naar undtages
poteter; af tyttebær og blaabær, hvortil der er rig adgang, bruges
lidet; fladbrød er endnu den almindelig brugte brødsort, men
ikke destomindre er den opvoksende slægts tænder daarlige.
Grøden tilberedes af samfængt bygmel. Kaffe misbruges her
som paa de fleste steder paa landsbygden. De talrige dyspepsier
er ogsaa et vidnesbyrd herom. Tobak bruges ogsaa i stor skala.
Ogsaa en del kvinder røger. I den senere tid er snus ogsaa
kommet i kurs. Synderlig drikfældighed er her neppe.
I Dovre herred er der lignende maal som i Lesje, morgovær
kl. 8, dugurd kl. 12, non kl. 4 og kveldvær kl. 8.
I Vaage bruges til morgovær kl ß Vs—7 suppe, oftest
melke-suppe, fladbrød, smør og gammelost.
Til dugurd kl. 10 bygmelsgrød med sød eller sur melk
Efter dugurdshvilen bruges kl. 12 kaffe og smørogbrød.
Non, kl. 3, er hovedmaaltidet, kjød og flesk eller spegemad
og kjødsuppe, melkevelling, melkesold, sødsuppe og andre supper.
Lørdag bruges sild og melkegryn.
Efter hvilen kl. 4Va kaffe og sukker.
Til kveldvær bruges grød og melk eller sild med poteter og
melk.
Husets tjenere drikker kaffe før morgovær.
Gjendethe er navnet paa en the, som vistnok de færreste
har drukket. Dens hjem er Gjendin. Langs foden og lierne af
Memurutungen vokser den urt, af hvis blade den koges, i
overflødighed ; den heder paa norsk gjeitskjyrpa, men kaldes sædvanlig
liljekonval. Gjendetheen maa man vænne sig til, før man kan
nyde den. Folk ved Gjendin sætter pris paa den; men den har
en stram smag, som man ikke let forsoner sig med.
Schøning omtaler, at i Lom levede almuen sparsomt. For at
spare paa smør og fedevarer kjøbte de sælhundspæk ved
sjo-siden. At denne føde skulde volde, at de paa Lom sædvanlig
saa gustne og blege ud, som en del mente, antog Schøning ikke.
1 Lom var den gamle arbeidsordning:
Kl. 4—6 var «inatlausøkte», de gik ud fastende; kl. 6
morgovær, som bestod af 1 krus øl og 1 brødskive.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
