Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33 2
KRISTIANS AMT.
ske, træske, der var stukket ind paa et bestemt sted i væggen
eller i en hæk over bordet. Naar man havde spist, slikkedes den
omhyggelig og blev saa stukket ind i væggen eller hækken igjen.
Skeerne blev aldrig eller sjelden vasket. {Blom).
I Vardal bruges nu paa de fleste storre gaarde til fordugurd
skaarne smorbrod og katte, til dugurd grod og melk. Før arbeide
efter dugurd bruges nu paa de fleste gaarde katte. Middagen er
gjerne et kraftigt maaltid, f. eks. kjødsuppe, kogt kjod og flesk,
fladbrød og poteter, eller spegemad, fladbrod, poteter og velling,
eller pandekager, grynpølse og velliug. Efter middagshvilen bruges
kaffe, til aftens sild, poteter, fladbrod og velling, undertiden
melke-\ elling og ertebrød. Paa de større gaarde slagtes om høsten 4 til
(i svin, almindelig l3/é aar gamle og velgjødede, og ’2 til 3 naut,
kjør eller okser, og paa de fleste gaarde tillige nogle faar. Af
blodet lages pølser og klub, og blodmad bruges flittig udover
vinteren, før den bliver bedærvet,. Man bruger da gjerne klub
eller pølser med fedt samt velling til dugurd og grød og melk
til aften. Der bruges i regelen hverken tallerkener eller gafler i
hverdagslaget. Et stykke fladbrød tjener som tallerken og fingrene
som gaffel. Paa de fleste gaarde spiser gaardbrugeren og hans
familie sammen med tjenerskabet i kjøkkenet enten ved samme
bord eller ved et eget.
Paa Toten var kostholdet for arbeidsfolk i ældre tid enkel;
det var sild og poteter, velling og grød. Til frokost brugtes i
hine tider ol og dram istedetfor nutidens katte.
Paa Toten er kostholdet hos gaardbrugeren gjennemgaaende
godt; dog bruges for meget kaffe istedetfor melk. Kosten maa
siges at være rigelig og nogenlunde vel sammensat. Erter dyrkes
meget paa Toten, og en stor del af dem anvendes i
husholdningen, især til fladbrod. Kaal, gulerødder, kaalrabi, løg og
salvie dyrkes noksaa almindelig; den sidste bruges som the og
har ord for at være sund. Af frugt bruges lidet i husholdningen ;
saft findes dog i de allerfleste huse, især sur blaabærsaft.
Vanskeligere er det for den store haandverker- og arbeiderstand at
skaffe sig et godt kosthold. Alt maa kjobes, og alt er dyrt. .Eg,
kjød, flesk, smør, mel maa betales med priser som i byerne ; der
er lidet fisk, og den er for dyr. 1 disse familier er vist kosten
ofte temmelig daarlig.
Da melken er blevet dyrere og dertil i mangen grænd ikke
er at opdrive, bruges der til brødet næsten udelukkende
margarin og kaffe; det hænder, at spædbørn maa nøie sig med
vas-velling i taateflasken; herved fremmes fordøielsessygdomme,
blodmangel og rakit, heder det fra Toten.
Paa de almindelige gaarde i Vestre Toten er kosten kraftig
og rigelig; stellet som regel reusligt. Før i tiden skiftede man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
