Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BK FOLKNING.
353
gjerne ferskt kjød, til kvelds kl. 9 grød eller velling, desuden
kaffe med smørogbrød kl. 1 eftermiddag.
De sædvanlige maaltider i Vang herred er: Bisk kl. 6,
poteter, sild, smør, ost og melk, dugur kl. 12 grød og melk,
non kl. 6 melk eller vasvelling, flesk og ost, til kveldsmad
kl. 9 grød og melk. Desuden faar man kaffe, brød og smør
mellem hovedmaaltiderne. Ialt spises der 6 gange daglig.
Fladbrød er det sædvanlige brød, og bygmelsgrød bruges
daglig i næsten alle hjem ; de 5—6 maaltider om dagen burde
være færre, ikke mindst fordi der da vilde forbruges mindre kaffe.
En husholdningsskole oprettedes paa Berg i Biri. I 1899
flyttedes den til Gunstad i Ringebu.
I 1898 oprettedes husholdningsskole for amtets vestre dele
paa Skaien i Søndre Land.
I 1906 foresloges oprettet én stor husholdningsskole for
hele amtet. Til sted valgtes gaarden Hunn ved Gjøvik. Skolen,
■Kristians amts husmorskole», begyndte sin virksomhed i 1908.
Klædedragt. I)e saakaldte nationaldragter er ikke originale
i den forstand, at de er nedarvet fra de ældste tider. I
fjeldbygderne som i byerne skifter moderne, men i dalene har det
tidligere ikke gaaet saa hurtig for sig, og naar en mode, mere
eller mindre omdannet fra den oprindelige model, har holdt til
i en bygd gjennem menneakealdre, saa er den opfattet som original,
hjemmehørende i bygden, om den end fra først af er laant fra
en fremmed, i ældre tid herskende mode.
Sommerfelt omtaler omkring 1790, at enhver bygd havde sin
klædedragt, og det var en skam at kaste den. I Valdres
vedligeholdtes endnu paa hin tid disse bygdedragter, og i
Gudbrandsdalen nogenlunde hos mandkjønnet; men i de sydlige bygder
herskede dengang foranderlige moder hos bonden.
I Hiorthøys tid brugte i Gudbrandsdalen saavel mænd som
kvinder hjemmevævede tøier og vadmel til klæder. I alle
præstegjeld var klædedragten næsten den samme undtagen i Gausdal
og Faaberg, hvis dragt var noget forskjellig fra de andre; dog
brugte de alle kjoler og vester med skjød mere eller mindre
afskaarne og det af lysegraat vadmel med blaa eller andre kulørte
tøier til vester eller til undertrøier samt gule udsyede semsskinds
bukser eller og bukser af mørkeblaat hjemmevævet klæde og støvler
paa benene, naar de var klædt paa det prægtigste.
Pigernes fornemste prydelser var i brylluper stoffes trøie
og skjørt, med opsat haar besat med sølvbaand og blomster; paa
andre tider, naar de var pyntede, brugte de brokades eller damaskes
huer og nærmest ansigtet en hvid hat eller lin med fine hvide
kniplinger for. Konerne brugte sorte floiels, mors eller taftes
23 — Kristians amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
