Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37 1
KRISTIANS AMT.
ogsaa en paavirkning udenfra, som stadig fortsættes efter nye
forbilleder.
Pram omtaler fra Lesje, at bønderne i dalen knappede sine
graa trøier med meget store, hvide metalknapper af størrelse som
en trediedels speciedaler og havde desuden mange saadanne paa
trøiens meget store tasker. Med meget store metalspænder spændte
de sine sko. Der var i hver bygd en eller flere, som drev
profession som knapmager. De forstod at give det hvide metal megen
lighed med sølv.
Vargas Bedemar skriver omkring 1812: «De gaar endnu med
sine lange, karakteristiske frakker, brede lommer med spidser,
som slaar sammen bag, en mode, som dog vel neppe kan være
over 100 aar gammel. Her forestaar imidlertid øiensynlig en
omvæltning, som giver sig tilkjende i de korte, letfærdige jakker
og de skjævt paasatte huer hos de unge. Trafikeu paa Kristiania
har vel alt givet deres meninger og skikke mangt et stød.»
I 1853 skriver Botten-Hansen: «Spørges der nu, hvor man da
skal finde disse hvide frakker (sty rel vester) med militær- broderet
standkrave, med udsyede lommetasker (fikker) og med mægtige
udgravne knapper, disse høirode undertrøier, der gaar nedover
hofterne, disse vatrede kjøbetøis knæbukser og sølvspændede
beg-sømsko,denne fruentimmerdragt, hvis majestætiske hornhue,
mantille-lignende bombasinstroie og halv bloomeristiske ståk er besynderlige
nok til om 100 eller ialfald om 1000 aar at blive høieste
parisermode, saa maa vi svare: især i Vaage præstegjeld. Men selv der
er mandsdragterne allerede sjeldne.
Imidlertid var det ikke blot nyhedens tillokkelser, der bidrog
til saa hurtig at fortrænge den gamle dragt; ogsaa
sparsomme-lighedshensyn gjorde sit. Fruentimmernes side trøier slugte meget
kjøbetøi; thi de nyindtrængende livtrøier fordrede blot halvparten
af emne og desuden kun vadmel. De høirøde snoreliv og under
trøier var tillige meget bekostelige. Endelig var ogsaa de hvide
frakker en kostbar artikel; man sparede vistnok farve, men saa
var disse plag saa meget ustadigere.»
Der kan ikke siges at være nogen nationaldragt længer i
amtet.
I Lesje var før i brug knæbukser af vadmel, hvidt eller graat,
langskjødede frakker til nedenfor knæet af hvidt vadmel, sorte
filthatte, spænder paa skoene. Kvinderne havde korte stakker
med en rød rand nederst; de gik til halvt ned paa læggen. De
havde kuftetrøier. Paa hovedet bar de skauttørklæder. Til stas
brugte mandfolkene fløiels knæbukser; der var knapper langs
sømmen opover paa siden. De var saa trange, at man maatte
knappe dem op langs sommen for at faa dem paa sig.
Kvinderne i Nordre Gudbrandsdalen bærer tildels en dragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
