- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
360

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37 1

KRISTIANS AMT.

bomuldstørklæder; i kirken bares kjobte, kulørte bomuldstørklæder
af de unge; de gamle bar «skruv» eller «strimmel-lue» (en sort
silkekalot) med hvid, temmelig bred broderet strimmel omkring.
I den senere tid brugtes hvide «skaut». Om vinteren bar
kvinderne «kavai», en slags simpel kaabe af vadmel. De havde sko
uden spænder. Man havde om vinteren «ladder». Nu klæder
kvinderne sig mest paa byens manér. Det vakre, hvide skaut er
nu sjeldent.

Kvinderne paa Toten bar og i ældre tid «skruvlue», som
ombyttedes med skautet, og skautet er nu fortrængt af byhatten.

Overjordiske væsener. De fleste af de overjordiske eller
underjordiske væsener, paa hvis tilværelse folk fra gammel tid
har troet, gjenfindes i Kristians amt, og de fleste beretninger om
jutuler, huldrer o s. v. i de forskjellige dele af landet ligner
hverandre. Fortællingerne om dem er som vandresagn, ofte støbt i
samme form, men stedfæstede i forskjellige dele af landet.

«Gamla Segner fra Valdres» af A. E. Vang, «Segner fraa
Bygdom I», meddelte af H. Hånde og af Halvard Berg, «I gamle
Daagaa» af Ivar Kleiven. Asbjørnsens «Huldreeventyr» og andre
skrifter indeholder talrige sagn og fortællinger om underjordiske
fra Valdres og Gudbrandsdalen. Karrigere er beretningerne fra
Toten og Hadeland. I det følgende er de ovennævnte skrifters
fortællinger benyttede i forkortet form.

Jutulen er nu vandret over fra folketroens verden til
eventyrets. Beretningen om Langbein Rese, som skrævede over
Vangs-mjøsen, er tidligere meddelt som sprogprøve.

«Det var eit gamalt trollstig,» skriver Vinje, at stiga over
dalen fraa Skotshorn og til Grindefjell eller so paa sneid burt
paa Hugakollen. Det var daa jøtnen fridde til si gyger, han
tok slike fælande lange stig, og han maatte daa minst hava ein
overkropp so lang, at han naadde ei mil up i lufti over desse
5, 6 tusind fot haage fjell.»

Et bekjendt jutulsagn er det, som Asbjørnsen beretter i
huldreeventyret «Jutulen og Johannes Blessom». Jutulen kjørte
Johannes hjem fra Kjøbenhavn og til Vaage julaften om
eftermiddagen og satte ham af paa Sandbuvoldeu, før de kom til
broen over Finna, men jutulen forsvandt gjennem Jutulsporten,
der aabnede sig i Jutulsberget eller Præsteberget.

Schøning omtaler Jutulsporten saaledes : Straks ovenfor og i
sydvest for præstegaarden ligger det store bjerg eller
bjergstræk-ning, Jotulberget kaldet. Ved dets østre side eller ende, som
vender ud mod Vaage kirke, er en meget steil og bråt, lige lod
ret opstaaende hammer eller bjergside, næsten saa jevn, som den
var afglattet med et huggejern, udenom hvilken fremstikker en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free