Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BK FOLKNING.
361
kant af bjerget, der giver bjergets glatte side skikkelse af en port,
hvilket det fuldkommen ligner, især naar man er et stykke fra
bjerget og nærmer sig det fra den østre kant, hvoraf man har
taget anledning til at kalde det sted < Jotoldørra» og at fortælle
derom endel fabler.
Et andet sagn knytter sig til Jutulporten. Da Vaage kirke
var bygget, og klokketonerne naaede ind til jutulen i
Præste-berget, sad jutulen med et skaakemne i haanden, og hans kone
holdt paa med at ælte en smørknoe. Han kastede sit
skaakemne og hun smørknoen mod kirken; smørknoen faldt ned lidt
foran kirken, hvor den endnu kan sees som en sten ved siden
af kirkeporten, medens skaakemnet for høit over taarnet og langt
bortover voldene paa den anden side af Finna.
Jutulhatten.
Omtrent en fjerdingsvei nordenfor Ulnes kirke i Valdres
staar der op af fjorden en stor sten af form som en hat; de
kalder den Jutulhatten.
Der var i gammel tid to jomfruer, som byggede op
Ulnes-kirken. Men der var en jutul i bygden, som var saa stor, at
han ikke fik plads til at gaa, undtagen han vadede midt efter
fjorden, og da naaede vandet op paa anklen og smallæggen, der
det var dybest; men da han kom til Vangsmjøsen, naaede det
op paa knæet. Dette trold gjorde megen mén. De jomfruer,
som byggede kirken, fik heller ikke være i fred for ham. Da
kirken var næsten færdig og ikke manglede andet end taarnet,
væddede jutulen med dem om, at han skulde drage en sten
paa slæden fra Ravnberget lige saa stor som kirken og reise
den op for at skygge for den; det skulde han have gjort før
kirken var færdig. Han gik til Ravnberget og rev ud en sten,
fuldt saa stor som kirken og lagde den paa slæden og drog med
den, saa vandet skvat omkring ham. Da han havde draget
stenen en mil, og han bare havde en fjerding igjen, ringte de
i Ulneskirken Da jutulen hørte klokken, standsede han saa
braat, at tvertræet faldt af, og stenen sprak i to stykker. Han
blev saa sint, at han faldt overende, og den runde hatten hans
trillede ind paa en grunde, hvor den blev liggende med det
halve af pullen over vandet, og der ligger den endnu.
Beretninger om jutuler eller trold, som har kastet stene efter
kirker, er ikke faa i dette amt, som i andre amter.
Den jutul, som holdt til i Hedalsmuen, var misfornøiet med
klokkeklangen fra Megaard kirke i Nordre Fron, hvilken sagnet
kalder Blaas kirke, og derfor vel var viet til St. Blasius. Jutulen
kastede en stor sten efter kirken; men den rak ikke frem og faldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
