- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
362

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37 1

KRISTIANS AMT.

ned ca. 800 m. nordenfor Megaarden. Stenen ligger der endnu
og kan sees fra bygdeveien mellem Skaabugaarden og elven
Skaa-byggja. Stedet, hvor den ligger, kaldes Kjæmpesletten. Da
kirken blev staaende, flyttede jutulen til Refjeldene vest for
Murudalen.

Ved Steinsli paa Østre Toten ligger en stor klippeblok paa
jordet. Gygren paa Kjuvaasen har kastet den efter kirken; der
vokser træer paa den, men de røres aldrig.

Lomen kirke og Vestre Slidre hovedkirke er bygget af to trold;
de skulde bygge hver sin kirke, det ene Lomen kirke, det andet
Slidre hovedkirke. Slidre kirke byggedes af sten, og Lomen kirke
af træ, og troldet hentede tommeret fra Lomenmarken. Da dette
trold havde tømmeret saa tæt ved, blev den først færdig. Da
saa kirkeklokkerne ringte i Lomen kirke, sprak troldet ved Slidre
kirke af ærgrelse; det havde bare røstet igjen. Derfor maatte
røstet bygges af træ, for stenen havde troldet hentet langt øst
i fjeldet.

Paa veststupet af Rudihø i Hedalen staar to store stene,
«Kjæmpestenene», 3 m. høie, ved siden af hinanden. De kan
sees fra kjøreveien nedenfor. To kjæmper reiste her hver
sin sten; saa blev de uenige om, hvem der havde reist den
største sten. Herom stredes de paa Kjæmpesletten ved vandet
nedenfor, og begge blev paa pladsen. Det er vanskeligt at
afgjøre, hvilken er størst.

Huldrfolk, haugefolk, tuftefolk, hittfolket, tussar, vettefolk og
underbuande tilhører den overjordiske eller rettere underjordiske
verden, som fører en tilværelse, der ligner vor. Som regel er de
usynlige, men de kommer af og til i berørelse med folk, sees af
dem og kan komme i venskabeligt eller fiendtligt forhold til dem,
som bor over dem eller nær dem. Af disse underjordiske eller
af hittfolket er der flere arter.

Tøltabonden. Til haugefolket hører først den i haugen boende
stamfader til slægten paa gaarden, som i Telemarken kaldes
haugebonden, i Gudbrandsdalen tuftekall, i Valdres tøltabonde og
paa Østlandet tomtegubbe; paa Vestlandet heder han flere steder
gardvord, tunvord, han som vogter gaarden eller tunet. Det er
vel nærmest til ham, at der udsættes mad og øl i julen, og den
forestilling, at de paa haugen voksende træer, ligesom tuntrfieer,
vettetræer, er hellige, knytter sig for en stor del til den i haugen
boende stamfader, der fra den ældste tid har været gjenstand
for dyrkelse. Tøltabonden er nøie knyttet til gaarden, og man
har fordel af at staa paa god fod med ham.

1 ældre tid havde man, efter hvad der berettes, i Valdres
den skik paa julaften at rede op senge for tomtegubben paa høi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free