Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37 1
KRISTIANS AMT.
det, og kvindfolket knæggede som en følmærr med det samme.
Hullet efter kuglen saaes i den ene dørkarm, saalænge
gammel-stuen i Ellingsbø-Rusten stod.
En fisker var bleven saa vel kjendt med nogle
haugakvind-folk, at han havde dem hos sig hver kveld og omgikkes dem
næsten som andre folk og gav dem af maden sin. En kveld,
da der var et sligt kvindfolk hos ham, satte han sig ved peisen
og stegte flesk paa gløderne. Denne tøsen satte sig da og ved
peisen nær ilden og drog skjørtet op paa knæerne og blottede
sig lige for øinene paa ham. Dette syntes han var stygt, trev
et fleskestykke fra gløderne, varmt som det var, og sendte det
ind under skjørtet paa haugetøsen. Hun op og ud igjennem
døren. Men i gangen knæggede og lo det hjertelig, og en stemme
sagde: «Fekk du flesk, Siri?» Siden kom de aldrig til ham mer
nogen kveld.
Dystetrommen. Naar der er krig, deltager ogsaa hittfolket i
kampen, og de lader trommen, Dystetrommen, gaa.
Dystetrommen er omtalt i Hedemarkens amts beskrivelse (bind I, pag. 673).
Der hores eu trommelyd, som kommer fra gaarden Dyste i Vestre
Toten, og gaar til den kant, hvorfra krigen truer. I 1808 hørte
man den tydelig og mærkede den først under høisædet paa Ityste.
Det er sagt, at Dystetrommen hortes i 1905, men folkene paa
Dyste benegter dette bestemt.
I Valdres kjender de og Dystetrommen, og det heder df»r, at
i ufredstider er de underjordiske gode at have. De følger med
i krigen, og i slaget gaar de foran. Sidst vi sloges med svensken,
havde vi vel ikke vundet saa let, havde vi ikke havt dem til
hjælp. De stillede sig op tæt fremfor svensken, og naar de da
skulde skyde, løftede de op bøssepiben ; derfor var det, at
svenskerne altid skjød over. Der var en af svenskerne, som var
fremsynt, og han sagde det til de officerer, som kommanderede,
at det var ikke værdt og krige med nordmændene, «de e fleire
taa dei usynlege en dei synlege, sagde han. Det har nok ogsaa
hændt stundom, at. de har vist sig for folk i bygden disse
underjordiske soldater. Saaledes var der en gang en mand syd i
bygden, som nys var kommen hjem fra krigen. Om vaaren var
han paa stølen. En kveld han sad i selet, kom der ind tre
soldater i fuld mundering. «Du faar hava takk før sidst du,»
sagde de til ham, som det skulde være gamle kjendinger. «Men
kor i Guds namn koma de ifraa daa?» sagde han. Da saa
han ikke mere til dem. Naar det skal blive krig, høres
Dystetrommen om kveldene og morgenerne. Den gaar ud fra gaar
den Dyste; der begynder den under laavetrappen, farer nord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
