Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37 1
KRISTIANS AMT.
gjeten bort til haugen og sagde: <Denne gaite vil e gjeva dikka,
ess e faar lov aa fiske i desse tjædne, nær e er paa støle.» Straks
han havde sagt det, var gjeten borte.
Nu vidste han, at han fik lov. Om aftenen satte han ud
alle garnene; men om morgenen var der saameget fisk, at han
troede næsten, garnene var gaaet itu. Dette mente han var et godt
bytte, og saa sagde han; «E vil gjeva dai store gjeldbukken min
me. Han gik efter gjeldbukken og ledede den bort paa samme
haug og sagde: «ette e fekke so rnyki fisk. so vil e gjeva dikka denne
bukken me, so kann de hende e faar løv aa fiske ine’a e er paa
støle.» Bukken blev borte med engang, og manden fik utrolig
meget fisk i tjernet den sommer. Otte dage for han vilde buføre
derfra, kom der en stor, brandet og kollet ko paa stølen deres,
og den vilde endelig ind i selet for at blive melket, efter hvad
kjærringen skjønte. Hun tænkte ikke videre over det straks,
men jagede koen bort gaug paa gang, hun mente det var en
fremmed ko; men tilsidst stod der et kvindfolk lige ved hende,
og sagde: «Du ska ’ki jaga ifraa de denna kyre; denna vilja me
gjeva dikka atte før gjaite aa gjeldbukken, de gøvo uss. Aa denna
kyre maa de inki selja, aa alle dai kalva, de faa unda henne,
maa de seta paa aa held inki selja taa dai; før so lengi de hava
taa desse krøtørslage, sko de hava go’e lykke; men selja de taa
dai, daa sko de ogso sjaa, at de e slut me krøtørlykkunn dikka.»
Da hun havde sagt det, blev hun borte. Kjærringen tog
koen ind og melkede den; men slig melkeko havde hun aldrig
havt. De havde den i mange aar og fik mange gilde kjør under
den. Da den blev gammel, Dlev den slagtet; men de havde
god lykke med dem. de havde tilbage. Men engang var de
kommet til at sælge et dyr, enten det nu var en ko eller okse af
det slage, og efter den tid havde de ingen lykke mere med kjørene.
Fiskelosevatn. Herman Ruge, præst i Slidre fra 1737 til 1763
beretter om Fiskeløsevatn og den om det «gaaende fabuleuse
tradition». «Det er et vand liggende, i en nogenledes runddeel,
i omkreds maaske Vs å 8A mil, paa et fjeld ovenfor
præstegaar-dens sæter paa gaardene Jomen’s og Vig’s eiendele, ved 11/s
fjerding fra bygden, om hvilket er følgende sagn. For en rum tid
af omtrent 80 aar og derover var Fiskelose et af de mest
con-siderable fiskevande, men det hændte, at der en gang, da der af
lodeierne var udsat en mængde fiskegarn, at alle garnene blev
borte. Eierne troede derfor, at tyve havde bortstjaalet samme,
hvorfor de gik til præsten og formaaede ham til at bansætte den
eller dem, som havde borttaget garnene, som og præsten skal
have gjort. Dette skede om høsten, og man kan letteligen tænke,
at vedkommende den vinter er komne flittigen til kirken og andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
