Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37 1
KRISTIANS AMT.
dem, for karlene gik frem og attende paa gulvet og sad paa
bænkene. De havde blaa fodside kjoler og store røde øine og
lange næser. Om en stund gik de; men kvelden efter kom de
igjen, og da begyndte de at gjøre mere af sig, og desto ræddere
blev Myrrønnaug og jenten fra Lombssæteren ; de bad Gud bevare
sig vel, inen Gailn-Kari var ikke bange endda.
Om lørdagskvelden var de ude igjen og holdt sligt styr med
jenterne, at det ikke var nogen maade paa, for de var nok svære
karle, endda de var saa smaa. Men saa kom der en skytter der,
som hed Per Gynt. Han skjød Aabakken og slog ihjel Thron
Val-fjeldet, men Eldførpungen for op gjennem piben».
Bøigen, som af Ibsen er brugt symbolsk, er i folkesagnet et
trold, som Per Gynt fælder. Det heder: Det var en skytter i
Kvam i gamle dage, og han hedte Per Gynt. Han laa støt oppe
i fjeldet, og der skjød han bjørn og elgsdyr, for den tid var der
mere skog paa fjeldet, og i den holdt de til, slige ofryskje. Saa
var det engang sent paa høsten, længe efter bufærdstie, at Per
skulde tilfjelds. Alle folkene var reist hjem af fjeldet saa nær
som tre budeier. Da han kom op imod Høvringen, for der
skulde han være i en sæter om natten, var det saa mørkt, at
han ikke kunde se en næve for sig, og hundene tog til at
skog-gjø, saa det var rent spøgeligt. Ret som det var, kom han ind
paa noget, og da han tog bort paa det, var det baade koldt og
sleipt og stort, og han syntes ikke, han var kommen af veien
heller, saa han ikke kunde vide, hvad det var for noget; men
ohoglé var det.
«Hvem er det?» sagde han Per, for han kjendte, det rørte
paa sig.
«Aa, det er han Bøig,» svarede det.
Dermed var Per Gynt lige klog; men han gik udmed
spøgeriet et stykke, for etsteds maa jeg vel komme frem, tænkte han.
Ret som det var, kom han ind paa noget igjen, og da han tog
bort paa det, var det ogsaa baade stort og koldt og sleipt.
«Hvem er det?» sagde Per Gynt.
«Aa, det er Bøigen,» svarede det igjen.
«Ja, enten du er ret eller bogje, saa faar du slippe mig
fram,» sagde Per, for han skjønte, at han gik i rund ring, og at
Bøigen havde ringet sig omkring selet. Dermed saa leede den
lidt paa sig, saa at Per kom frem til sele. Da han kom ind,
var det ikke lysere der end det var ude, og han for og famlede
omkring væggene og skulde sætte fra sig bøssen og lægge
skræppen af; men ret som han gik og trevlede sig fram, kjendte han
igjen dette kolde og store og sleipe.
«Hvem er det da?» raabte Per.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
