Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BK FOLKNING.
91
»Aa, det er den store Bøigen,» svarede det, og hvor han
tog, saa kjendte han ringen af Boigen. Det er nok ikke godt
at være her, tænkte Per, siden denne Bøigen er baade ude og
inde, men jeg skal vel skjærpe paa denne tverbleien. Saa tog
han bøssen og gik ud igjen og famlede sig frem, til han fandt
skallen paa den.
Hvad er du for en?» sagde Per.
«Aa, jeg er den store Bøig Etnedalen,» sagde stortroldet.
Saa gjorde Per braafang og skjød tre skud midt i hovedet
paa den.
Skyd et til!» sagde Bøigen.
Men Per vidste bedre, for havde han skudt et til, var det
gaaet tilbage paa ham selv. Da det var gjort, saa tog baade
Per og hundene fat paa stortroldet og drog det ud, saa de
kunde komme vel ind i sele. Imedens skrattede og lo det rundt
i alle haugene.
«Per Gynt drog mykje, men hondain drog meir,» sagde det.
Om morgenen skulde han ud at veide dyr. Da han kotn
ind paa fjeldet, fik han se en førkje, som lokkede fænein over
Tverhø. Men da han kom der op, var jenten borte og fænein
ogsaa, og lian saa ikke andet end en stor flok bjørne.
Nu har jeg aldrig seet bjorn i flok før, tænkte Per ved sig
selv; men da han kom nærmere, var de borte allesammen,
omframt en. Saa kauede det i en haug bortved der:
«Agte galten din:
Fer Gynt er ude
med svandsen sin!»
«Aa dæ bli uhæppe for’n Per, men inkje for galten min,
for han har inkje tvætta idag,» sagde det i haugen. Per
vadskede næverne sine med det vandet, han havde, og skjød
bjørnen: Det lo og skoggrede i haugen.
«Du kunde agte galten din !» raabte det.
«Æ kom inkje ihog, han ha vaskekoppen emellom fotom,»
svarede den anden.
Sagnet om grønklædte jomfruer knytter sig ikke til Per
Gynts navn, men til Jens Klomrud, en storskytter fra Vaage,
der en kveld var kommet til en sæter.
Ved natmaal, da han havde spist og lagt sig til ro, kom
der’ind 14 grønklædte jomfruer; de var saa vene, at han aldrig
havde seet saa vene kvindfolk, og alle havde de gult
ud-slagje haar.
Den ene havde et langespel, det tog hun til at spille paa,
og de andre begyndte at danse en langdaus om aaren, og der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
