- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
386

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37 1

KRISTIANS AMT.

I vuggen skal lægges nogle glødende kul, og vuggeklæderne
holdes over ild, før de bruges; da faar onde vetter ikke magt
til at skade barnet.

Naar koen har kalvet, skal dens første drikkebøtte indvies
ved at kaste staal og glødende kul i bøtten.

Juleaften sættes okse og knive over dørene. Staalet holder
onde væsener borte.

Naar man gjør sopelimer, skal korsets tegn skjæres med
tollekniven i enden af selve kosten, eller man skjærer et lidet
kors i en af de grønne kviste i skaftet; da kan troldkjærringerne
ikke bruge dem paa sin reise St. Hansaften.

Naar der brygges til jul, bliver der skrevet et kors over
spundshullet og tappen. Julaften skrives kors over døren.

Man skal gjøre et kors paa koens lænd og et over juret,
forat den skal melke meget om sommeren.

Om vaageværingerne i 1850-aarene skriver Botten-Hansen, som
var fra Sel, at de havde ikke brudt med al overtro, og at de
henvendte sig til en signekjærring, en fintete, en profet eller
mirakeldoktor. Dog blev disses tal mindre og mindre. Endnu medens
han var smaagut, var der blot en i hele præstegjeldet, foruden
præsten, som var mand for at løse og binde fanden efter behag,
og paa en strækning af en hel mil fandtes der blot en, som efter
en brav mands bestilling forstod at slaa øiet ud paa en saadan
kar, og kun den sidste havde selve svartebogen og det endda
blot et defekt eksemplar. Man kunde allerede tælle de gamle
kjærringer, som kunde gjöre aat for valk, trold, tusbet og finnskot.

Naar der en og anden gang indtraadte vanskeligheder, f. eks.
naar floden var traakjernet eller slet ikke lod sig kjerne, da
kunde det være en nabokone, som havde kastet sine «onde øine»
paa kjørene eller fløden. Og mod slige udenfra stammende
indflydelser havde man da ogsaa midler, f. eks. at læse over fløden,
at lægge en hestesko i kjernen, at kjærringen satte sig skrævs
over kjernen, medens hun kjernede, eller lignende.

Naar smørret skal sendes for at sælges, sættes et kors paa
laaget, og spandet forresten indvies ved ild.

Bæres der vand ind sent om kvelden, efterat det er bleven
mørkt, skal bøtten holdes hen over ilden.

Er man nødt til at gaa ud en længere tur, naar det er
bleven mørkt, er det ogsaa bra at have lidt staal i lommen.

Naar et barn falder og støder sig slemt, skal der lægges
staal paa. Man tager en kniv eller en fli og stryger dermed over
det omme sted, saa skal det snart blive godt igjen.

Af fuglene tages varsler paa mange maader. Kommer en
ugle paa stuetaget sent paa kvelden og skriger, vil der indtræffe
dødsfald i huset. Hvis kraaken i sin flugt bruger vingerne lang-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0398.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free