Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BK FOLKNING.
393
mand om en bygdehelgen som Visknut, er rene legender som det,
der fortælles om de gamle helgener som Olav den hellige og andre.
Paa Svatsum kirkegaard er der i 1911 reist en bautasten for
Visknut. Mindestenen er af granit, 2Vs m. høi. I stenen er
indlagt en medaljon, udfort af billedhugger Jo Visdal og støbt i
bronce. Stenens indskrift er :
KNUT RASMUSSEN
1793 — 1876.
Over halvparten af det beløb, som mindestenen kostede, er
kommet fra Amerika, saa troen paa Visknut synes at trives ikke
mindre i den nye verden end i den gamle.
Historiske sagn. Til historiske sagn er her henført ogsaa
saadanne sagn, der knytter sig til historiske personer, selv om
sagnet selv efter sit indhold tydelig viser sig at være eventyr,
som beretning om mærker i fjeldet efter St. Olavs hest.
Om Halvdan Svarte, der druknede i Randsfjorden, er der det
sagn, at han havde besøgt en vakker frue paa gaarden Hermansrud,
og at han der havde drukket for meget. Da han vilde reise hjem
over isen, druknede han udenfor Røikenviken.
Allerede navnet Hermansrud viser, at Halvdan Svarte neppe
kan have været der; thi den navneform paa rucl er yngre, og
Hermansrud har ikke været til som gaard paa Halvdan Svartes tid.
De gamle sagn om Harald Haarfagre, hvilket tildels er
knyttede til Hadeland, er omtalt under amtets historie.
Et sagn lader Harald Haarfagres søn Ragnvald Retilbein, som
var troldmand, bo paa gaarden Kløvstad.
Paa den nærmest kirken i Brandbu liggende Nesgaard og i
nord derfor findes en stor stenros, kaldet Præsterøsen. Møllerop
hørte i 1812 et bygdesagn om denne:
Da Olav Trygvessøn var konge, kom en munk ved navn Thord
til Hadeland for at prædike den nye lære for hedningerne; en hel del
af dem var forsamlet paa et sted vestenfor Randsfjorden, 1 ’A mil
fra Nes, som endnu kaldes Præstsanden. Da han var hvas i sin
tale og ikke skaanede guderne, blev almuen vred og mishandlede
ham med stene og vaaben, saa at han blev liggende paa stranden
som død ; hans ene øie var udslaaet og hans legeme næsten knust.
Imidlertid kom han til kræfter igjen, kastede sig i vandet og
svømmede over til fjordens østre side, hvor han steg iland ved
Nes. Her samledes atter en hob om ham og slog ham ihjel; saa
slæbte de hans legeme et stykke op i skogen, hvor den nævnte
stenrøs kastedes over ham, og senere i lange tider blev røsen
forøget ved nye henkastede stene. <’I)ens størrelse viser, at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
