Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BK FOLKNING.
395
over, at de manglede vand. Kongen befalede da, at gaarden, som
da laa høiere oppe paa fjeldsiden, skulde flyttes længer ned, og
da skulde de ikke mangle vand; de fandt vand nok paa det
anviste sted, og en hel del deilige kilder, hvorfor de forandrede
gaardens navn og kaldte den Killi, det er kilde-li.
Gaardens navn er imidlertid Kili, dativ af kjglr, kjøl; den
kan tænkes at have faaet sit navn deraf, at man i gamle dage
tog op her paa «Kjølen» eller fjeldet over til Opdal.
Sagnene om sortedøden. Om den store mandedød er der
mange sagn.
Før sortedøden viste der sig et stort blaaklædt kvindfolk,
som gik med en lime og en rive. I somme bygder saa de, at hun
sopede med lime, og i andre rakede hun med rive. Saa kom
sortedøden straks efter, og der dette kvindfolket havde brugt
limen, døde folk helt ud; men der, hun havde brugt riven,
sparedes nogle for sotten. I Vaage viste hun sig indi fjeldet ved
Rondkampan, og der brugte hun riven. Folk døde ikke rent ud
der i bygden, skjønt der var faa igjen; paa Lalm gik ikke plogen
andre steder end paa Nedre Bjørnstad vaaren efter.
I Hedalen var der lidet bebygget før sortedoden, og der omkom
alle hele dalen nedover lige til Slette, hvor der levede igjen
en ung jente. Ligedan gik det til paa Dovre; der var der en
ung gut, som levede igjen. Gutten gik ud for at lede efter folk,
og han traf jenten i Hedalen, og fra de to stammer folk i Nedre
Hedalen.
Hedals kirke i Valdres. I fjelddalene i Valdres rasede den
sorte død, saa mangen gaard og enslig dal mistede sine beboere;
det voksede til med skog og blev glemt. I en saadan øde dal gik
en jæger paa jagt. Han skjød en pil efter en fugl i et træ, og
pilen stødte mod noget, der gav klang fra sig. Da han gik
nærmere, stødte lian paa en gammel kirke. Det var almen tro,
at slige ting forsvinder, hvis man ikke kaster staal over, og derfor
slyngede han straks sit ildjern over kirken. Paa det sted, hvor
jernet faldt ned, blev bygget en gaard, der til minde om denne
begivenhed den dag idag kaldes Ildjarnstad (Iljanstad). Skytten
kunde undersøge kirken; thi nøglen stod i kirkedøren, som var
halvt aaben, og midt paa gulvet var en stor klokke, og ved foden
af ageret havde en stor bjørn sit vinterhi. Jægeren fældte bjørnen,
og dens skind hænger endnu til minde om denne tildragelse i
kirken. I kirken var 4 store klokker og 1 liden; mod en af dem
havde jægerens pil stødt an, og klokken gav derved klang. Den
lille klokke brugtes, naar nogen forvildede sig i skogen. Den
største klokke vilde man føre til hovedkirken, men den faldt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
