Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43(3
KRISTIANS AMT.
og afdale. Der blev raak og sti, der hvor heste og folk
færdedes, og saa blev veien liggende der; den gik ofte bakke op og
bakke ned.
Selv om veilegemet i tidens løb forbedredes, blev
hovedretningen i regelen uforandret, indtil den store nybygning af
veinettet begyndte i 1860-aarene. I alle dale blev der fodstier eller
rideveie, der gik fra gaard til gaard og i det hele fulgte
vas-dragets hovedretning. Allerede i oldtiden var der dog enkelte
hovedretninger, hvor færdselen var betydelig, og der blev
landeveie. Disse retninger var bestemt ved landets form og dalenes
retning. Flere af landets hovedveie gik i middelalderen gjennem
Kristians amt, som de gjør den dag idag, om end jernbanerne
har optaget en stor del af færdselen.
Den vigtigste vei var, efter Yngvar Nielsen, den, som fra
Østlandet førte langs Mjøsens østside, gjennem Gudbrandsdalen
op til Dovre og herfra til Romsdalsfjorden over Bjørukleiven paa
grændsen mellem Gudbrandsdalen og Romsdalen; men den store
hovedvei fortsatte videre mod nord over fjeldet i Dovre til Opdal,
over Opdalskogen til Rennebu og derfra enten over Soknedalskogen
til Soknedalen og Guldalen eller gjennem Orklas dalføre til
Nidaros. Denne sidste vei tog Olav den hellige paa sin første
færd over Dovre, da han fra Ringerike og Hadeland drog til
Trøndelagen. Gjennem Gudbrandsdalen fulgte denne ældgamle
vei i det store samme retning, som den endnu har. Fra Laagens
udlob i Mjøsen fulgte den elvens østlige bred, indtil den i
Sel gik over paa den vestlige side for over den besværlige bakke
Rusten at naa op til den hoitliggende bygd i Dovre. Hvor
veien gik over elven, var der sidevei mod vest, og den forte
over den store bakke Vagaryst vestover gjennem Vaage og videre
langs Ottavatns sydlige side i betydelig høide over dette frem til
Lom; derfra førte igjen mindre befærdede fjeldveie til Sogn
gjennem Bøverdalen og til Nordfjord saavel som til Søndmør
gjennem Billingsdalen. Noget ovenfor Rusten gik hovedveien
atter tilbage paa Laagens østlige side til gaarden Tofte, hvorfra
den tog lige op paa fjeldet, og kom saa atter først ued i
Drivdalen. Efter et sagn i Opdal skal der i Vinstradalen i Opdal
længere i øst have været almindelig færdsels vei, og dronning
Margrete siges at have benyttet denne vei. Mellem det
sønden-og nordenfjeldske var ogsaa en anden vei over Østerdalen, som
dog vistnok har været mindre benyttet.
En anden hovedvei førte fra egnene ved Oslofjorden over
Ringerike eller over Hakedalen langs Randsfjorden op igjennem
Valdres og derfra over fjeldet til Lærdal i Sogn. Ogsaa her
fulgte veien i det hele samme retning til ind i det 18de aarh.
Fra Etnedalen gik den over fjeldet til Bagn og derfra opad de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
