Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLER.
4 i 7
skjærelse af sten, sand, grns, bark eller brolæggelse», og saa
tildele hver bonde et bestemt veistykke.
En ny forordning af 24de december 1648, der vistnok
skyldes Hannibal Sehesteds initiativ, og som gjaldt for det hele
land, forudsatte, at lensherrerne, hver i sit len, skulde sørge
for, at veiene blev «udskaarne», at de var tørre, hvor de førte
gjennem myrer, og at de fyldtes med sten, sand, grus, ris, bar
o. lign. ; de stene, der laa i veibanen, skulde fjernes.
Denne paabudne oparbeidelse af alle landeveie har
sandsynligvis kun for en ringe del fundet sted. Den i 1657 udbrudte,
ødelæggende krig maatte stille arbeidet i bero.
I 1665 blev der ansat to generalveimestere for det hele
land, Nicolaus Helvadei-us nordenfjelds og Jens Hauritz søndenfjelds.
I 1665 skulde man kunne kjøre med vogne fra Akershus
til Kongsberg, Larvik og flere andre steder.
Generalveimestrenes embede blev imidlertid ikke af lang
varighed, idet det ophævedes ved et reskript af 31te marts 1670,
men det oprettedes atter ved et reskript af 27de marts 1674,
paa samme maade som før, en for det nordenfjeldske og
en for det søndenfjeldske, der skulde lønnes ved en dertil
paalagt «veimestertold». Fra den tid var der i en lang række af aar
general veimestere, ialfald i det søndenfjeldske.
Allerede under Kristian V foregik en fuldstændig opmaaling
af veiene i det søndenfjeldske efter mile paa 17 600 danske
alen; der sattes op store, vakre milestolper af huggen sten
med kongens og statholderens navnesiffer, hvoraf hist og her
enkelte stod længe, f. eks. en i Jukamkleivene og en
længere oppe i Valdres paa veien mellem Skogstad og Nystuen.
Alt veiarbeide besørgedes oprindelig udelukkende af bønder. Der
blev vistnok udrettet en del, men i det hele gik det langsomt
med forbedringen. Da Kristian V var i Norge i 1685, red han,
men vogn benyttedes dog paa strækningen mellem Kongsvinger
og Elverum.
Da Fredrik IV var i Norge 1704, benyttede han kariol i
Drivdalen ; han turde ikke sidde i udover Vaarstien, hvor hans
fader havde redet.
Ved de svære bakker ved Elstad blev i 1733 dronning
Sophia Magdalena og hendes moder, markgreviuden af Bayreuth
-Culmbach, baaret op og ned i portechaiser.
Veien gjennem Valdres synes at have været mindre god,
idet der her først sent blev oparbeidet vei ved overgangen over
Filefjeld, som maatte passeres tilfods eller paa hesteryggen; om
vinteren blev de reisende trukne over af folk paa kjelker.
I Gudbrandsdalen omtales Kringen som det værste punkt,
idet veien her var saa smal, at den neppe kunde passeres med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
