Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43(3
KRISTIANS AMT.
kariol. Nordenfor Dovre var i 1 766 Vaarstien det værste
veistykke, der blot med vanskelighed kunde kjøres; paa flere steder
var veibanen saa smal, at to karioler ikke kunde komme forbi
hverandre.
Som en mærkværdighed omtaler Schøning den saakaldte
Sundebro eller broen over Otta i Vaage. Rroen var bekjendt
for sin usædvanlige længde og ansaaes for en af de længste i
Norge, skjønt den ikke var halvt saa lang, som biskop
Pontoppidan angiver i «Norges naturlige Historie», nemlig 1000 trin;
han beretter tillige, at den bestaar af 43 stenkar.
Schøning maalte dens længde til 350—360 skridt og talte
22 stenkar. Broen var ikke bygget for kjørende, men kun for
ridende, gaaende og for dem, som drev kreaturer, og derfor var
den smal og paa de fleste steder slet istandsat. Hver gaard
eller visse gaarde havde hver sit stj’kke at holde istand, og naar
det ene stykke var nyt, var det andet gammelt og forfaldent.
Schøning omtaler videre, at næsten hvert aar oversvømmede
Laagen paa Sel de ved bredderne liggende euge, kaldt Selsvoldene,
og satte de der liggende agre under vand, ofte saa, at den hele
nederste del i dalen saa ud som en sjø, og man maatte fare i
baad fra den ene gaard til den anden. Vandet stod ikke saa høit
længer end et jevndøgn, hvorefter det igjen faldt. Denne
oversvømmelse indtraf sædvanlig omtrent 3 uger for St. Hans. De
reisende maatte da tage en mil i baad.
Hiorthøy omtaler i 1785, at veien ved Rusten ved kunst og
arbeide var saaledes forbedret, at den kunde kjores med vogn.
Før veien over Rusten blev sat istand, var det efter Schøning
meget vanskeligt at passere over de glatte og skraat liggende
klipper, hvorfor man kaldte den «fandens ridebane».
I 1789 blev generalkrigskommissær Peder Anker paa Bogstad
udnævnt til generalveiintendant for Akershus stift.
Efter midten af det 18de aarhundrede blev der med kraft
drevet paa ombygning af alle rigets veie under ledelse af
general-veimester Nikolai Frederik Krohg i det nordenfjeldske og
generalveiintendant Peder Anker i det søndenfjeldske, samt tildels under
den førstes bror, den søndenfjeldske generalveimester Georg
Anton Krohg.
Der paabegyndtes nu en række storartede anlæg, tildels
endog af ganske nye veilinjer. De fleste foretagender, som blev
sat igang af N. F. Krohg og Anker, blev fuldførte. Den store
trondhjemske hovedvei blev nu sat i fuldkommen brugbar stand,
saaledes at allerede ved kronprins Fredriks besøg i Norge i 1788
veien nordenfor fjeldet var aldeles upaaklagelig. 1 syd for Dovre
lod Anker omlægge veien gjennem Sel, der var aldeles ødelagt
ved den store flom i 1789. De veie, som Anker byggede, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
