Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43(3
KRISTIANS AMT.
denne vei over paa den anden side af vasdraget og faldt saa
sammen med den gamle vei.
Det synes efter dette at være arbeidet vei over Filefjeld i
1793 og 1806.
Der stod efter von Buch en marmorstøtte, stiftsstøtte, 3482 fod o.h.
paa grændsen af Akershus og Bergens stift, ikke netop paa det
høieste sted af veien; man kom endnu omtrent 250 fod op eller
til en høide af 3 732 fod o. h.
Leopold von Buch, der i 1807 reiste gjennem Gudbrandsdalen
i april maaned i førefaldet, giver en skildring af sin færd i Dovre
herred, før han kom til Tofte.
Sneen laa flere fod høi og bar ikke. Hesten kunde tilslut
ikke arbeide sig ud og skalv af frygt over hele kroppen.
Fod-gjængeren gik det ikke bedre; vandet løb i strømme under den
bløde sne. En fod gik igjennem, medens den anden holdt sig
paa snedækket, ofte sank sneen under begge ben paa samme tid,
og man sad pludselig, som om man red, med begge ben i vandet
nedenunder. Det er næsten umulig at reise i denne tid, da vaaren
og vinteren fører krig, ytrer han. Hvor glad var jeg ikke, da
jeg om eftermiddagen var kommet forbi Dovre kirke og var naaet
frem til den høitliggende, store og gode gaard Tofte.
I 1814 havde Norge i det hele faaet det net af veie, som
det senere havde, indtil de store nybyguinger i 1860-aarene
begyndte. Skjønt de ældre veie efter nutidens begreber ikke var
hensigtsmæssige, var de i sin tid et stort fremskridt.
I 1822 gik. gjennem Hadeland en hovedlandevei, som tillige
var den Bergenske postvei; to veie, en fra Hakedalen og en
fra Ringerike, stødte sammen i Jevnaker. Veien gik derefter
gjennem Gran og langs Randsfjordens og Etnas nordøstre bred
til gaarden Bruflat; her forlod veien Etnedalen og gik over
Tonsaasen over til Aurdal. Gjennem Aurdal og Slidre gik veien langs
Valdres vasdrags nordøstlige bred, til den ved Vangsinjøsens udløb
i Vang gik over en bro til den modsatte bred, som den igjen
forlod ved gaarden Eltun paa Vangsmjøsens vestside; over den
skummende Utroelv førte den op ad Filefjeld. Fra denne hovedvei
gik fra gjæstgiverstedet Aavedal i Brandbu en meget befaret
landevei over til Toten, hvor den nær hovedkirken forenedes med den
sydlig fra Hurdalen kommende landevei; fra gaarden Stensrud i Land
gik ligeledes en sidevei over til Vardal og kom ved Hunn ud paa
den almindelige landevei langs Mjøsens vestside; en tredie vei
gik fra Land op gjennem Torpen til Biri, hvor den gjennem
Snertingdalen førte ned til Sveen i Redalen ved Mjøsens vestre
bred ligeoverfor Ringsaker hovedkirke.
Fra Hurdalen førte i 1822 en landevei ind paa Toten, og en
anden vei gik til Toten fra Gran paa Hadeland; den kom ind i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
