- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
427

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOMMUNIKATIONSMIDLER.

4 i 7

Toten ved deu sydlige del af Einavatu. De gik sammen ved
Toten hovedkirke, hvorfra veien forte langs Mjoseus vestside
gjennem Vardal og ßiri ind i Faaberg og Gudbrandsdalen. Denne
hovedvei blev først omkring 1800 sat i ordentlig stand. En
sidevei gik gjennem Vardal over til Land, hvor den nær hoved
kirken kom ud paa den Bergenske postvei; og en bygdevei gik
fra Faaberg ind i Gausdal. Gjennem den del af Faaberg
præstegjeld, som ligger paa østsiden af Laagen og Mjøsen, gik den fra
Hedemarken kommende hovedvei mellem Kristiania og Trondhjem,
og denne vei fortsatte i Gudbrandsdalen paa østsiden af Laagen
til Sel, hvor den kom over paa vestsiden.

En halv mil søndenfor gaarden Tofte i Dovre herred førte
Talleraasbroen over til elvens østside, som den fulgte, indtil den
noget ovenfor Talleraas forlod dalen og gik op paa fjeldet i Dovre.
Til Romsdalen gik en landevei fra Lesje over Lesjeskogen paa
nordsiden af vasdraget, hvilken vei brugtes af gudbrandsdøler og
oplændinger, som søgte til Romsdals marked.

Veiene laa temmelig uforandret helt ned til 1850 aarene, og
fra Kristians amt var reiserne med varer til byerne eller til
Vestlandet besværlige og langvarige.

I amtmandens indberetning i 1835 heder det, at amtet overalt
var forsynet med «gode og for enhver transport farbare
hovedveie», som imidlertid «tildels» gik over høiderne og gjorde
færdselen baade besværlig og tidsspildende.

I de derpaa følgende 20 aar udrettedes ikke synderligt paa
veivæsenets omraade i dette amt, idet man hovedsagelig
indskrænkede sig til enkelte korte omlægninger. Men paa grund af flommen
1860 flk man forholdsvis store udgifter til veivæsenet, idet nævnte
flom ødelagde ikke mindre end 114 af amtets broer, hvoraf 52
laa i offentlig vei, deriblandt flere større broer, samt 62 private broer.

Veiene i Valdres for vel en menneskealder siden er omtalte
af O. K. Ødegaard, og et uddrag gjengives her.

Valdres laa i ældre tid meget afsides; det, som trængtes og
skulde hentes udenfor bygden, maatte føres paa lange og daarlige
veie enten fra Lærdalsøren, Drammen eller Kristiania.

Aarhundreder før der kom kjørbar vei til Lærdalsøren, har
der været ikke ringe færdsel; allerede omkring 1300 blev
Maristuen sat op, og saa gjorde vel søgningen til den og den gamle
Thomaskirke paa Filefjeld sit til, at Nystuen blev opsat. Da der
blev kjærrevei gjennem bygden, blev det noget bedre; men de
svære bakker, enten det bar til Lærdalsøren eller sydover, gjorde,
at der ikke kunde føres meget paa læsset, selv om de havde gode
heste for de daarlige kjøreredskaber. De fleste i Valdres hentede
det, de trængte, fra Lærdalsøren, mest sild, salt og tørfisk. De
skulde op over Seltaasen og den bratte vei fra Maristuen til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free