Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43(3
KRISTIANS AMT.
Nystuen, og de kunde da ikke føre mere end en tønde salt og
en tønde sild og lidt tørfisk, og endda var det tungt at komme
op, men det var et stort fremskridt fra kløvveien. Bedre blev
det, da veien flyttedes fra Seltaasen og til Vinhellerne, og da man
lagde om veien fra Maristuen til Nystuen, men endnu var det
tungt at komme frem med større læs. Paa østsiden af fjeldet
var det ikke stort bedre nedover Brækkene og Hugakleiven.
Nedover til Kristiania eller Drammen var det og tung og
lang vei. Naar de skulde til markedet i Kristiania med smør,
ost, skind, ryper og nu og da en hest, som skulde sælges, saa
tog det otte dage at komme frem paa tunge veie, enten de reiste
Jukamkleiven og Krokkleven og Paradisbakkerne, eller de skulde
op Garlibakkerne og Tonsaasbakkerne og ned ad Blaaflatbakkerne
eller den daarlige vei over Hadeland og nedover skogen derfra.
Tonsaasbakkerne og Blaaflatbakkerne blev omlagt i 1858—61
og Garlibakken nogle aar før, 1857-—58, og da blev det bedre.
Men endda tog det seks dage at reise fra øverst i Valdres til
Kristiania med læs.
Hugakleiven blev ombygget i 1861—62, og det kostede
106 000 kr. paa 5 km.
Skjønt reiserne til Lærdalsøren og Kristiania var langvarige,
var udlæggene i rede mynt ikke store. Til hestene bragte de
for med, som de lagde igjen paa hvilepladsene, til de kom
tilbage, og saa havde de med fladbrød, smør, flesk, spegekjød, en
kagge med brim, en øldunk og brændevin.
For herberge betaltes ikke stort; de laa paa halm paa gulvet
et eller andet sted.
Norge beholdt, som nævnt, sit veinet temmelig uforandret
længe efter 1814, saaledes som det var istandbragt i slutningen
af det 18de og i begyndelsen af det 19de aarhundrede. Det var
veidirektør Christian Vilhelm Bergh, som brød en ny bane paa
dette felt. Han var født i Hobøl i 1814, blev officer i 1833,
indredepartementets assistent i anliggender vedkommende veiene,
og i 1864 veidirektør. Noget af det største arbeide, han bragte
istand, var omlægningen af den store vei fra Lillehammer gjennem
Gudbrandsdalen til Støren og sideveien gjennem Lesje til
Roms-dalen. Til minde om ham har landets veiingeniører reist en
stenstøtte ved den gudbrandsdalske hovedvei, 5 km. fra Lillehammer.
Før baneu over Røros til Trondhjem blev bygget, var der
gjennem Gudbrandsdalen en overordentlig stor færdsel med heste
fra skydsstationerne. Det var ikke sjelden, at der fra stationen
Elstad gik 40 heste paa en dag.
Hestene paa denne rute, fjordheste og vestlandsheste, var i
regelen udslidte, og reisen gik ofte langsomt, baade fordi hestene
var daarlige, og fordi man ofte maatte vente paa stationerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
