- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
467

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOMMI’NI KATIONSMIDI.KR.

desse folk hava tapat nok til gagn for alle, om dei ikki tapa
meir.»

Dampskibsfarten paa Losna blev indstillet ; men da
Gudbrands-dalsbanen var bygget til Tretten, kjøbtes den lille dampbaad
«Prøven», og den blev kjørt op til Losna.

Fra 1894—96 gik denne dampbaad i fart paa Losna i rute
med togene paa Gudbrandsdalsbanen, som var aabnet til Tretten.
«Prøven» kom senere ned til Mjøsen, hvorfra den i sin tid var
hentet. «Prøven» gik mellem Baatstø og Elstad. Da den kom
tilbage til Mjosen, hk den navnet «Bundefjord» og gik fra Hamar
til Furnesfjorden.

Motorbaade er sat igang paa forskjellige indsjøer i de senere
aar, saaledes paa Strandefjorden, Vaagevatn, Tyin og Bygdin. Disse
baade er for nævnt under afsnittet om skibsfart (bd. II, pag. 264).

Keiser og turistvæsen. 1 den ældste tid var der ingen
offentlige herberger langs landeveiene.

Tidlig anlagdes fjeldstuer ved de befærdede overgange over
fjeldet; oprindelig var det smaa stuer opført i gammel tid for at
skaffe ly mod storm og uveir, de saakaldte såluhtis, sålustofur,
sælehus. Af samme sort var vel de biskopsboder paa
Hardanger-vidden, hvor biskopen af Stavanger overnattede, naar han var paa
visitatsreiser til Hallingdalen og Valdres. Disse hoder omtales af
Peder Claussøn og Jonas Ramus.

De ældste i sagaerne omtalte fjeldstuer blev i Dovre herred
anlagt af kong Øystein Magnussøn (1103—1 123), hvilket han
anfører i mandjevningen med broderen Sigurd Jorsalfar. Øystein
ytrede: «Over Dovrefjeld var megen færdsel til Trondhjem; der
paa fjeldet laa folk ofte ude og doiede ondt; men jeg lod opføre
sælehus og skjænkede gods dertil. De reisende, som nu nyder
godt deraf, vil nok ogsaa mindes kong Øystein.» Det heder paa
oldnorsk: «lét ek jjar sæluhiis gera». Det kan ikke sees, at der
menes en eller flere fjeldstuer. Sandsynligvis har Øystein ladet
opføre en fjeldstue paa Hjerkinn. Hjardkinn omtales nemlig 1182,
da nogle birkebeiner for op gjennem Opdalsskogen og tilfjelds;
da de kom til Hjerkinn, mødte de kong Sverre, som kom
østenfra Viken. Der har vel ialfald været en stue der dengang,
siden Hjerkinn nævnes som mødested. Hjerkinn er, saavidt vides,
den ældste fjeldstue i Dovre herred.

Ved Hjerkinn har der i middelalderen været en kirke, der
nævnes i Aslak Bolts jordebog. Maaske har der tidlig været
fastboende folk paa Hjerkinn

Ved Hjerkinn fandt Schøning i 1773 tomter af en stenbygning,
som han antog for et kloster. Det er vel rester af den gamle
kirke eller kirkegaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0479.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free