Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
KKISTIANS AMT.
Sælehuse, fjeldstuer eller aabne herberger for reisende,
indrettede paa veie, hvor man havde flere dagsreiser fra bygd til
bygd, synes at have været brugelige fra umindelige tider; der
findes i den ældre Gulathingslov en bestemmelse om, hvorledes
de reisende havde at forholde sig, naar sælehuset ikke kunde
rumme dem alle paa én gang, og om deres ansvar, hvis det
brændte op ved deres uforsigtighed.
Det heder i den ældre Gulathingslov, kap. 100: «Til
sælehusene har alle lige ret. Nu er det vel, om alle kan være inde
med sine sager. Men kan dette ikke ske, fordi det er trangt,
skal de bære sagerne ud. Da er det vel, om de selv har plads,
og de skal alle være inde, hvis enhver af dem kan faa plads til
at sidde. Har nogen været der tre nætter, uden at det er
nødvendigt, skal de gaa ud, eller de skal ved lodkastning lade en
mand gaa ud. Da er det vel, om den, hvem loddet træffer, gaar
ud; ellers fældes han til at bøde ranbaug (bod, som betales til
kongen for retsstridig tilegnelse), og man skal betale fuld
mandebod for dem, der havde ret til at være inde, om de dør ude.
Hvis folk holder til i sælehus, og det brænder op, da indestaar
alle de, som var der inde, for huset.»
De øvrige fjeldstuer paa Dovre er meget yngre end Hjerkinn;
den ældste er maaske Drivstuen; Kongsvold og Fokstuen er fra en
forholdsvis sen tid. Af fjeldstuerne paa Filefjeld er Maristuen
ældst; den er fra tiden omkring 1300, da den opfortes af en vis
Helge Ivarssøv. Meget yngre er den anden fjeldstue mellem Lærdal
og Valdres, Kystuen; den er maaske ikke engang anlagt før
henimod reformationstiden.
Thomaskirken paa Filefjeld, hvor folk samledes, har maaske
fremkaldt fjeldstueu Nystuen, som ligger i nærheden af kirken.
Nystuen nævnes i 1627, men kaldes endnu i slutningen af det
18de aarhundrede den nye fjeldstue paa Filefjeld.
Det er antaget, at eftersom pilegrimsvandringer blev
almindelige, søgte geistligheden at skaffe pilegrimene herberge paa
deres vandringer; især langs de veie, som førte til St. Olavs
helligdom i Nidaros, var maaske herberger, der underholdtes af klostre,
biskoper og domkapitler. Stedsnavne som Spitalen og Spedalen
skulde være vidner om deslige geistlige herberger.
Lange antager saaledes tilværelsen af mange hospitser eller
geistlige herberger paa steder, som nu heder Spetalen.
Spetalen er saaledes et nu forsvundet gaardnavn i Alstad sogn
i Østre Toten, og Spettalsænga kaldes nu en plads her mellem
Sokstad og La.
Lange antager i sin klosterhistorie, at det saakaldte Alfstad
kloster og hospital paa Toten, en liden dagsreise (noget over 3 mil
nordøstligt fra Gran, har været et hospitium. Det laa netop, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
