Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLER.
4 i 7
Kjølveien fra Hadeland forenedes ined hovedveien fra Eidsvold,
følgelig særdeles passende.
Iblandt det gods, som Bergs præbende i Halvardskirken i
Oslo eiede, forekommer «spitalen i Alvastada sökn å l’ötne».
Men den nævnte fortolkning af gaardnavnet Spitalen som
hospi-tinm eller herberge, anlagt af geistligheden, er neppe rigtig.
O. Rygh bemærker, at spitali betyder hospital (sygehus). Det
findes som gaardnavn ogsaa i Glemminge, i Raade, i Søndre
Odalen, i Tjølling og i Fjære; desuden har der været en gaard
af dette navn paa Toten, og en plads Spetalen findes endnu i
Eidsvold, paa sydsiden af Mistberget. Lange antager, at dette
navn som gaardnavn har sin oprindelse af, at der paa stedet i
den katholske tid har været et «klosterhospitium», et herberge
for veifarende, oprettet og underholdt af et kloster. Denne
formodning er yderst usandsynlig. Den passer ikke til den
virkelige betydning af det oldnorske spitali, og noget bevis for disse
hospitiers tilværelse, udenfor det formentlige, som skulde ligge i
navnet, er ikke ført. Det samme gjælder forøvrigt om de mange
andre klosterhospitier, som Lange antager paa forskjellige, lige
saa svage grunde. At der skulde have været hospitaler i
middelalderen paa de steder, hvor navnet findes, er ikke tænkeligt, men
det er vel muligt, at navnet kunde skrive sig fra, at et hospital
i en af byerne har eiet gaarden eller en part deraf.
I Søndre Fron var endnu ud i det 18de aarhundrede bevaret
to bygninger paa de to ved landeveien liggende gaarde Gryting
og Holstad, hvilke bygninger synes at have været herberger.
Rol-stad hørte til erkebiskopens gods efter en jordebog for Akershus
len af 1578.
I den anden halvdel af det 13de aarhundrede klagedes der
over, at det var vanskeligt at faa mad til de reisende og foder
til hestene. Kong Erik Magnussøn og hans bror hertug Haakon
udstedte en retterbod, hvorefter der for hver hele eller halve
dagsreise langs de almindelige veie skulde indrettes værtshuse,
tafernishtis. Da hertug Haakon Magnusson kom paa tronen,
udgav han ogsaa, sandsynligvis 29de mai 1303, en retterbod, der
udvidede og bekræftede den ældre. Ifølge denne skulde de, der
holdt saadanne værtshuse, have ret til at tage en trediedel mere
end den almindelige pris for mad og drikke og hestefoder. Udenfor
sine huse skulde de have et skilt, der angav, hvilke drikkevarer
der havdes, især om der var øl.
Maaske er der paa denne tid kommet værtshuse langs veien
gjennem Gudbrandsdalen til Nidaros; Drivstuen kan formodentlig
være anlagt omtrent paa denne tid, og langs hovedveien over
Valdres var Maristuen da udvidet til en fuldstændig fjeldstue.
Flere kongsgaarde er, efterat de ikke længer benyttedes af kon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
