Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
KKISTIANS AMT.
gerne, vedblevne som stationer lige til nutiden. Langs
Gudhrauds-dalsveien opforte Haakon Haakonsson sine veitslehaller paa Huseby
i Stange, Ringsaker, Vedum i Øier, Steig i Fron, Hof i Bredebygden
og Tofte i Dovre herred paa det sted, hvor man steg op paa
fjeldet, alle i en passende afstand for korte dagsreiser. De to
sidste steder var mindst i tre aarhundreder herberger for reisende
paa en tid, da de endnu bar navn af «kongsgaarden
Saavel fjeldstuerne paa Dovre som paa Filefjeld var
skattefrie, hvorfor de forbigaaes i alle gamle skattemandtal, ogsaa i deu
under Fredrik III forfattede matrikul. De svarede vistnok heller
ikke leding og tiende. Det vides, at brugeren af Drivstuen i
Opdal oppebar en afgift af bønderne i Opdal, Rennebu, Meldal,
Lom, Vaage og Dovre, hvorpaa der i 1610 og 1648 tilstodes
fornyet bekræftelse, ligesom der ogsaa til Nystuen var henlagt en
fjeldstuetold.
Enkelte værtshuse høit opimod fjeldet havde særlige
begunstigelser. Den gamle kongsgaard Breden i Gudbrandsdalen havde
ialfald fra langt oppe i det 16de aarhundrede fuldstændig frihed
for alle afgifter, fornemlig landskyld og tiende, paa hvilken der
ogsaa ved hyldningen i 1610 erhvervedes fornyet bekræftelse, og
senere ved hyldningen i 1648. En lignende begunstigelse var
tilstaaet opsidderen paa Tofte, som fik bekræftelse derpaa ved et
kongebrev af 3die mai 1639 og senere i 1648.
Hvor der ingen værtshuse var, tyede de reisende til den
private gjæstfrihed, især til præsternes, for hvem dette kunde
være en stor byrde. Præsterne paa steder, hvor der var det
største indryk, fik af og til begunstigelse i form af tiender, frihed
for skatter og deslige. Det hændte ofte, at præsterne tog betaling
af de reisende, skjønt det og heder, at dette skulde være «mod
landsens maner». Nogle præster tog en meget høiere betaling,
end der forlangtes paa de almindelige gjæstgiversteder. En af
lensherren Oluf Parsbergs folk, der i 1628 bragte skatterne fra
Trondhjems len til Kjøbenhavn, har paa reisen fra Orkedalen til
Danmark og derfra igjen til Bergen nøiagtig anført, hvad han og
hans ledsager paa hvert sted gav for fortæring og nattelogi. Af alle
kvarterer paa nedreisen var Drivstuen det billigste: 20 skill, for
logi og fortæring til to personer, dernæst Hjerkinn, en ort, og saa
Tofte, Brændengen, Ringsaker og Stange, 32 skill. Hos de
sydligere skydsskaffere 2 markstykker og paa Øier Vs rdlr. Hos
præsten i Ringebu gav de 2 markstykker, hos lensmanden i
Eidsvold og præsterne i Sørum og Rakkestad 3 ort, ligesom i
Svinesund. Det dyreste sted var Kongelf, hvor fortæring og nattelogi
begge gange kostede 4 mark foruden 7a rdlr. for øl. Paa
hjemreisen i Valdres gav de overalt 2 markstykker eller 32 skill, samt
derhos særskilt 1 mark for øl. Denne rute har gjennemsnitlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
