Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43(3
KRISTIANS AMT.
hesten ikke godt kunde gaa op med ham. Den største del af
kongens folge maatte mangfoldige gange staa af hestene og hjælpe
sig tilfods det bedste, de kunde; men kongen, Kristian V, blev
hele tiden siddende paa hesten denne farlige vei og agtede hverken
præcipieer eller andet, men red saa stille fort, som det kunde
være paa jevn vei.
I Beskrivelsen af Nordre Bergenhus amt (bd. I, pag. 699 —
703) er meddelt et uddrag af biskop Erich Pontoppidans journal
fra hans reise i 1749 mellem Lærdal og Nystuen.
Til fire personer og nogle kufferter behovede han .38 mand
og 7 slæder eller kjælker, hvorunder der lagdes ski. Efter 7 timers
fart paa kjælkerne naaede de fra Maristuen til Nystuen.
«Vi havde nu for os en sjø af en halv mil, kaldet Utreen
(Utrovatn), beretter Pontoppidan videre. Sjøen var paa det høie
fjeld endnu ganske tillagt med is og sne. Men den is holdt jeg
for saare bedragelig paa saadan aarsens tid, nemlig den 28de
mai, da det var varm sommer i de nærmeste dale, hvor sæden
var alt temmelig opkommen, og jeg altsaa meget tvilede paa, at
isen kunde bære, særdeles da jeg saa, at, mellem isen og sneen
stod vand, saa det syntes vi kunde have sunket igjennem, før
man tog sig vare. Dog folkene talte os mod ind og forsikrede
paa deres forfarings grund, at man endnu en uge eller længere
kunde vove det. Vi gjorde saa og slåp Gud ske lov uden mindste
skade over sjøen, som var den sidste paa fjeldaasen; thi siden
gik bestandig nedad en mil til Skogstad, som er det første sted
i Valdres og har en samling af nogle bondegaarde; dog kostede
os denne ene mil næsten 4 timers meget fatigante reise, efterdi
sneen paa denne side af fjeldet laa ikke overalt, men var mange
steder bortsmeltet og i dens sted moradser, oversvømmede marker
og her og der overblevne halvsmeltede snedriver eller, som de
paa norsk kaldes, fond at trække slæderne igjennem, hvilket
kostede skydsfolket, der gemenlig gik i vand til knærne, et arbeide,
som heste maatte krympe sig ved. Fra Skogstad, en samling af
nogle bondegaarde ligesom en liden by, gik vi med 7 heste 1’ s mil
til Vang i Valdres og naaede præstegaarden ikke førend om
aftenen kl. 10, anseet at denne vei er kun lidet bedre og i visse
henseender farligere end Gallerne paa den anden side af fjeldet.
Et par steder falder fodstien paa siden af det bratte fjeld, der
følger vandet Lillemjos, saa ganske knap og smal, at dersom tvende
ridende ved aftenstid mødte hinanden foruden at sees itide og
undvige, hvor veien endnu tillod det, da synes mig og flere, at
de begge maatte uophorlig holde op og se paa hverandre foruden
at kunne enten passere forbi eller finde rum til at vende deres
heste tilbage, ja, jeg mener, de slåp ikke lettelig af den knibe
paa anden maade, end at en maatte se om at kunne holde sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
