- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
475

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOMMUNIKATIONSMIDLER. 4 i 7

givet af fjeldfolk. Ligesaa velvilligt modtages man paa Hjerkinn,
og her var heller ikke mangel paa bekvemmeligheder, ligesom
eieren gjerne meddelte gode oplysninger om egnen. Man fik tillige
høre om alle de reisende, som har reist forbi de sidste tyve aar
og endda længer tilbage i tiden.

Naumann har været en dristig fodvandrer; han gik i 182*2
alene uden veiviser fra Jostedalen til Skjaak forbi Stvggevatn,
som han fandt at ligge 1 109 m. o. h., over vandskjellet, 1377 m.o.h.,
forbi Mysubotnsæteren til Mork i Skjaak.

Keiser over land var endnu langt ind i det 1 9de aarhundrede
anseet som besværlige. Da saaledes i 1826 kunstneren Edward
Price skulde reise fra Kristiania overland til Bergen, fraraadedes
denne reise ham i de sterkeste udtryk.

Den vestlige del af landet beskreves som en egu af vildt»
høider og bundløse dybder, fuld af vilde dyr, og hungersnød
vilde sikkert møde den reisende.

Et stort fremskridt var den paa Mjøsen i 1840 begyndte
dampskibsfart og aabningen af banen til Eidsvold i 1854. Efter
denne tid var der foruden mange daarlige skydsstationer adskillige
gode, fornemmelig ved enden af hver dagsreise.

En reise fra Kristiania til Trondhjem var endnu i
1K60-aarene vidtløftig. Man gik med Hovedbanen til Eidsvold og saa
med dampskib til Lillehammer. Senere skranglede man med
skydskjærren, mil efter mil, dag efter dag, ofte i regn og kulde.

Paa reisen opover Gudbrandsdalen og over Dovre til
Trondhjem var gjerne den første natstation Lillehammer, hvor der var
gode hoteller. Den næste nat naaede man gjerne over paa Øien,
som var et godt logi, og saa var der fjeldstuerne over Dovre, af
hvilke Hjerkinn, Kongsvold og Drivstuen var gode.

Til Bergen reiste man ogsaa over Mjøsen, men til Gjøvik.
Her var og godt hotel. Som paa ruten til Trondhjem var der
bra kvarter ved enden af hver dagsreise og daarlige indimellem.
Paa de fleste af disse mellemstationer var der neppe mad at faa.
Det første hotel, som flk betydning paa denne rute, var Fagernes.

Nystuen paa Filefjeld, der i von Buchs tid var et elendigt
værtshus, var senere det bedste paa den videre tur vestover, men
det varede længe, inden Maristuen kom op. I Lærdal var der
intet godt logi før Lærdalsøren.

Efter 1880 sattes store byggearbeider igang. Der fremstod
mange gode steder, altfor mange, saa flere maatte igjen
nedlægges.

I midten af det 19de aarhundrede var antallet af fremmede
turister faa. Asbjørnsen fortæller i «Høifjeldsbilleder» 1848, at
han var i følge med en englænder paa renjagt i fjeldet mellem
Rel og Østerdalen, men del var sikkerlig undtagelse, at fremmede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free