Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTOKIE.
540
hovedet ind mellem teltet og skibet. Da greb den gamle kone
hende ved hovedet og trak hende ind med sig, medens mændene
gav sig til at slaa paa sine skjolde med sine stave, for at
hendes skrig ikke skulde blive hort og forfærde andre piger og
gjøre dem uvillige til at dø med sin herre. Nu gik seks mænd
ind i teltet og laa hos pigen, og lagde hende ved siden af
hendes herre. Medens to holdt hendes hænder fast og to hendes
fødder, lagde den kvinde, som kaldes dødens engel, en
vel-tvunden snor om hendes hals og leverede enderne til to mænd,
forat de skulde trække i dem; selv tog hun en stor, bredbladet
kniv, stødte den ind imellem hendes ribben og drog den ud
igjen, og de to mænd kvalte hende med snoren, indtil hun var død.
Den afdødes nærmeste slægtning traadte frem, tog en
træ-spaan og tændte den. Nøgen og gaaende baglængs nærmede
han sig skibet, holdende branden i den ene haand, og den anden
paa sin bag, indtil veden under skibet var kommet i brand. Da
bragte de øvrige tilstedeværende mænd straks mere ved. Enhver
bar en stav, hvis ene ende han havde tændt ild i, og kastede
den ind blandt veden. Veden fattede straks ild, og denne
forplantede sig til skibet, teltet, den afdøde, pigen og til alt det,
som var i skibet. En sterk storm, som just begyndte at blæse,
forøgede flammen og bragte den til at stige hoit tilveirs. En
russer var just ved siden af mig, og jeg hørte ham tale til den
tolk, der var med ham. Jeg spurgte om, hvad han havde sagt.
«Han siger,» sagde tolken, «1 arabere er nogle daarer, thi I
tager den mand, som 1 mest har elsket og æret, og kaster ham
ned i jorden, hvor kryb og .orme fortærer ham; vi derimod
brænder ham i et øieblik, og straks gaar han uden ophold ind i
paradis.»" Kusseren gav sig derved til hjertelig at le og
til-føiede: «Hans herre (Gud) har af kjærlighed til ham ladet en
sterk vind reise sig, som hurtig fører ham afsted.» Virkelig var
ogsaa i mindre end en time skibet, veden, pigen og den afdøde
forvandlede til aske. Man opførte paa det sted, hvor skibet var
draget paa laud, noget, som lignede en rund høi, i hvis midte
man reiste en tyk birkestolpe. I denne indskar man den
afdødes og den russiske konges navne. Derefter drog man bort.»
Denne beretning gjør et sandfærdigt indtryk, fordi den svarer
temmelig nøie til de fund, som gjøres i gravene.
Det sees, at en del af den afdødes midler anvendes til
ind-kjøb af sterke drikke, nærmest sterkt øl eller mjød, hvilket svarer
til den endnu bestaaende skik med gravøl.
Holmboe bemærker, at det i Norden har været skik, at
trælle dræbtes og brændtes med sine herrers lig. At enker
behandledes paa samme maade, tor man vel neppe bestemt
be-negte. Man ser, at Ibn-Fozlån omtaler det som en skik blandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
