Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
553"
De ældste sølvmynter i vikingetidens fund er frankiske og
angelsaksiske fra første halvdel af 9de aarhundrede; de er ikke
mange.
Fra midten af det 9de aarhundrede begynder tilførselen af
mynt, særlig arabiske mynter præget dels af overkalifeu i Bagdad
eller Damaskus, dels af de andre dynastier i dele af kalifatet.
Endel af disse mynter er kommet til Norge.
I slutningen af det 10de aarhundrede kom ogsaa tysk mynt
til Norge, men fund af mynter i Kristians amt er faa.
Fra yngre jernalder er nogle faa myntfund.
Ved Sævtun i Søndre Land er fundet en forslidt sølvmynt
fra 10de aarhundrede.
Ved Trosvik i Ringebu er fundet en del smaa mynter, en
del kjeder og en armring af sølv. Maaske hørte til dette fund
8 i Ringebu fundne mynter, hvoraf 1 var angelsaksisk af
Ethelred II.
Paa Bø i Vang er i en ager fundet en kufisk sølvmynt.
Ved Høvren i Øier er ved pløining fundet 5 mynter, hvoraf
1 af Ethelred og 1 af Knut.
Der er myntfund fra amtet, som ikke tilhører forhistorien,
men som dog bor omtales, da de er gamle.
Paa Fjerdinyrein i Hedalen i Gudbrandsdalen blev omtrent
1808 fundet 114 norske mynter og brakteater fra begyndelsen
af det 12te aarhundrede. Kun enkelte af dem havde
læselige indskrifter, og efter disse skriver en del af mynterne sig
fra den tid, da Sigurd Jorsalafar (1103—1130), Øistein (1103—
1122) og Olav Magnussøn (1103—1116) regjerede; der var derhos
en del uvisse mynter og brakteater og et par geistlige brakteater
med biskopsbilleder.
Paa en af Alfstadgaardene blev omtrent 1820 fundet over
1600 sølvmynter fra tiden 1280—99. Disse mynter omtales hos
Schive og henføres af ham til Erik Magnussøns mynter, og enkelte
henføres til hertug Haakon Magnussøn. Schive bemærker: at hele
denne masse skriver sig fra en falskmyntner, der har spekuleret
i den til hans tid gjældende slette myntsort, maa antages, især
fordi de enkelte overblevne stykker med kong Eriks navn,
forsaavidt de er blevne bekjendt, holdt kun omtrent halv vægt,
imod de tilsvarende ægte mynter. Den, som disponerede over
fundet, skal have ladet mynterne smelte, men erholdt af den
hele masse ikke mere godt sølv, end som var nødvendigt til
beslaget paa hovedet af en tobakspibe.
Paa Baardhus i Østre Toten fandtes i 1821 ifølge Klüwer
under en sten 250 sølvmynter af Erik Glipping (1259—1286),
og hvoraf største delen indsendtes til finansdepartementet og nu
er i universitetets myntsamling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
