Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
565"
at have indsluttet en rund plads, 36 skridt i gjennemsnit. Stenene
havde staaet 7 skridt fra hinanden, og der syntes at have været
36 af dem. Vestenfor denne plads og ikke langt fra den omtalte
Gudbrandshaug laa der endnu en stor rund haug, og et godt
stykke østen- eller nedenfor pladsen en lignende stor rund haug.
Söndenfor veien tæt ved eller paa selve gaarden har der staaet
endel store stene opreiste omtrent i en aflang firkant, og et lidet
stykke østenfor denne laa en haug, som var den største og
anseeligste af dem alle, 116 alen i omkreds. Straks nedenfor
eller søndenfor denne var der en med stene indhegnet eller
omkringsat kreds, 13 til 14 skridt i gjennemsnit, der syntes
overalt at være belagt med sten eller ligesom brolagt, og ved
siden deraf mod øst 3 smaa runde gravhauge, og længere mod
ost atter en stor rund af samme slags.
Ved Lo i Nordre Fron skulde der 1 775, efter hvad Schøning
horte, være 2 stene, kringsatte med andre stene i en kreds af
en favns tvermaal, og ved søndre side deraf 4 opreiste i en
lir-kant, samt ifølge Hiorthøy ogsaa flere gravhauge.
Nordenfor jjræstegaarden Mo i Lom fandtes 1775 ifølge
Schøning gravhauge med omsatte stene.
Paa Brenna i Brandbu var 1822 ifølge Kraft en aflang
firkantet plads, omsat med stene.
Paa Klauvstad i Brandbu i sydøst for gaarden paa den
saakaldte Linstabbehaug er der 4 gravhauge og tæt derved den
saakaldte hestering, hvor der før ifølge Kraft saaes 26 (i 1840
kun 12) dels store og dels smaa kredse lagte af sten, af hvilke
alle de smaa kredse var dobbelte og koncentriske samt noget
op-høiede i midten, hvorhos paa nordsiden udenfor kredsene laa 52
store stene i rader ligesom sæder og j>aa østsiden af kredsene 5
store stensæder, af hvis stene den midterste var den anseligste,
tilligemed et hedensk offeralter (?) af sten i nærheden. Disse
store stene, hvoraf der i 1861 endnu var mange, har vel givet
anledning til navnet thingstedet, senere kunde ikke opdages
saadan regelmæssighed, som Kraft omtaler. Der var kun 9 runde,
om foden stenlagte kredse og en rund gravhaug.
Paa Li i Østre Gausdal, ikke langt fra, hvor en runesten stod
1775, var en langhaug, hvis lige i størrelse Schøning ikke havde
seet i det søndenfjeldske Norge. Den kaldtes Hammers grav, var
46 skridt lang, 14 bred, havde ved enderne været tvert afskaaren,
og midt for hver ende havde staaet opreist en stor flad helle
eller sten , ved den af disse heller, som havde staaet ved østre
eller søndre ende af haugen, stod den før omtalte runesten fra
først af. Tæt i sydøst for haugen laa 2 smaa runde gravhauge,
hvoraf den ene var omringet med en kreds af stene, og et stykke
længer hen mod samme kant havde staaet en bautasten tæt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
