Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578
KKISTI ANS AMT.
som har givet anledning til, at sagnet er stedfæstet her. Sagnet
om de 80 indebrændte troldmænd er vel eventyr.
Om Harald Haarfagre berettes i Egils saga, at han opholdt sig
paa en gaard i Valdres ved et stort vand, da den bekjendte
Skallagrim Kveldulvssøn kom til ham. Der er gjættet paa, at vandet
var Slidrefjorden.
I Gudbrandsdalen forte den fornemste æt i dalen kun
hersetitel. Der er fundet paa et sagn, som søger at forklare
dette og tillige at forklare Gudbrandsdalens navn; den hed
oprindelig Dalir.
Rauru, heder det i Fnndinn Noregr, havde med Bergdis,
datter af Trym Jotun fra Vormen, tre sønner, af hvilke Brand
opfostredes hos faderen; «han gav ham til guderne, hvorfor hau
kaldtes Gudbrand; ham gav Raum de dale, der kaldtes
Gudbrands-dalene. Hans søn var Audleiv, hvis søn Gudbrand ei vilde lade
sig kalde konge, men lod sig give jarlsnavn, fordi han vilde
være den mægtigste jarl i Norden. Hans søn var Geirmund jarl,
fader til Rodgeir jarl, hvis søn Gudbrand hverken vilde være
konge eller jarl, men lod sig give hersenavn og herskede dog
som en konge; alle hans ætmænd førte siden hersetitel».
Maaske dette forklares deraf, at der blandt dem, som
befolkede denne egn, ikke fandtes nogen jarleæt, og at der heller ikke
kom nogen erobrer, der antog kongenavn. »Sildigere slægter, der
var vante til, at kongetitlen var uadskillelig fra herredømmet,
har søgt en anden forklaringsmaade, og saaledes fremstod de tre
Gudbrander, kongen, jarlen og hersen, regelmæssig skilte ved
mellemled. Den i Olav den helliges saga omtalte Dale-Gudbrand
er neppe nogen historisk person; men det hindrer ikke, at der
kan have været en æt, i hvilken navnet Gudbrand har været
herskende, og der er ikke nogen rimelig udledelse af benævnelsen
Gudbrandsdulir uden fra et saadant personnavn ; man kan derfor
maaske antage, at der har været en Gudbrand, efter hvem
landskabet fik navn.
Blandt nybyggerne paa Island nævnes en fra Valdres, nemlig
Bjørn, der efter sin gaard Reyne paa østkysten, sædvanligvis
kaldes 1leynehjørn.
I slaget i Hjørungavaag nævnes lendermanden Gissur af
Valdres. Det heder, at lian sammen med Haakon jarl og flere
sad paa en træstamme; da hørtes en buestreng paa Bues skib,
og pilen traf Gissur af Valdres, som sad nærmest jarlen og var
prægtig klædt. Nogle gik ud paa skibet og fandt Haavard
Huggende, som stod ved skibets side paa knærne; thi fødderne var
huggede af ham, og han havde bue i haanden. Da de kom ud
paa skibet, spurgte Haavard, hvem der faldt af træstammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
