Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
583
Rørek svarede, at han anede, da de holdt stevne paa
Hadeland, at Olav vilde blive os «haard at tage i horn», naar han
fik enemagt. Nu, mente han, var det bedst at lade Olav skalte
og valte, og ikke at prøve lykken mod Olav.
Dalekougen Gudrød mente, at de aldrig vilde bære hovedet
frit, saalænge Olav var i live. De besluttede at være sammen
dag og nat, til de kunde overfalde Olav, naar han kom til
Hedemarken. Kongerne stevnede til sig lændermænd og
mægtige bønder fra alle sine fylker; hver af disse konger skulde
have 360 mand, og lendermændene reiste tilbage for at samle
folk. Denne plan blev forraadt af Ketel fra Ringunes.
Kong Olav, der var paa Eid nær Eidsvold, tog de roskibe,
som man kunde faa fat paa, og roede op efter Mjøsen med
480 mand. Før det dagedes, kom de til Ringsaker, og alle
kongerne blev tagne til fange. Olav lod Rørek blinde paa begge
øine, og lod skjære tungen af Gudrød dalekonge. Ring og to
andre tog han i ed paa, at de skulde reise bort fra Norge og
aldrig komme tilbage; men af de lendermænd og bønder, som
var delagtige i disse raad, drev han somme fra landet, somme
blev lemlæstede, og af somme tog han imod forlig.
Kong Olav lagde da under sig det rige, som disse fem
konger havde havt, og tog gidsler af lendermænd og bønder. Han
tog gjæstningspenge nordenfra Gudbrandsdalen og vidt om paa
Hedemarken og reiste ud til Romerike og derefter til Hadeland.
Da bar Olav ene kongenavn i Norge.
Til Olav Haraldssons reise gjennem Gudbrandsdalen i 1021
knytter sig beretningen om Dale-Gudbrand og Olav den hellige.
Denne beretning er en legende, der kun er meddelt i den
legendariske saga, nedskrevet 200 aar efter Olav den helliges død;
men den medtages dog her med den bemærkning, at beretningen
om selve Dale-Gudbrand snarere er sagn end historie.
Sommeren 1021 drog kong Olav over Morerne og om høsten
ind i Romsdalen, der forlod han sine skibe og drog til
Oplandene og kom frem til Lesje. Han lod der gribe alle de bedste
mænd baade i Lesje og Dovre, og de maatte antage
kristendommen eller lide døden eller flygte, hvis de kunde slippe til.
Men de, som antog kristendommen, gav sine sønner til kongen
som gidsler for sin troskab. Kongen var om natten paa Bøar,
nu Bø ved den ostlige ende af Lesjevatn, og indsatte præster. Siden
drog han over Lordal, som gaar fra Lesje over til Skjaak, og
kom ned der, som heder Stavabrekka, en fjeldvei fra Lesje til
Skjaak; gjennem dalen rinder elven Otta, og der er paa begge
sider af elven en vakker bygd, som heder Loar (Lom). Kongen
kunde se ned gjennem bygden og sagde: «Deter skade, at man skal
brænde en saa vakker bygd.» Han drog ned i dalen med sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
