Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
587
«biskop», thi nu er vor gud kommen, som raader for alt, og
han ser paa eder med hvasse øine; jeg ser, at I er nu fuld af
rædsel og neppe tør se op. Kast bort eders overtro og tro paa
vor gud, som har eders skjæbne i sin haand.» Dermed endte
talen. Kongen sagde til Kolbein, saa at bønderne ikke mærkede
det: «Hvis bønderne under min tale ser bort fra sin gud, saa
slaa til ham meel klubben saa haardt, du kan.» Siden stod
kongen op og talte: «Du undrer dig over, at du ikke kan se
vor gud, men jeg venter, at han snart vil komme til os. Du
skræmmer os med din gud, som baade er blind og døv og ikke
kan bjerge sig eller andre, og som ikke kan komme nogen
sted, undtagen han bliver baaret; jeg venter nu, at om kort tid
skal han faa en ulykke; se nu op mod øst, der kommer vor gud
med meget lys.» Da randt solen, og alle bønder saa nu hen
imod solen. I samme øieblik slog Kolbein til deres gad, saa at
han gik helt istykker, og der løb ud mus saa store som katter og
øgler og orme. Bønderne blev saa rædde, at de flygtede, nogle
til baadene, men da de skulde skyve sine baade ud, løb de fulde
af vand, og de, som løb til sine heste, fandt dem ikke. Siden
lod kongen bønderne kalde, han vilde tale med dem. Bønderne
kom og satte thing. Kongen sagde, at han ikke vidste, hvad
denne staak og løben skulde være til; nu kunde de se, hvad
deres gud duede til, ham som de bragte guld og sølv og mad;
de kunde se, hvem der nød godt af det, det var mus og orme,
øgler og padder; det var ilde for dem, som troede paa slig
daar-skab. De skulde tage sit guld og sine skatte, som laa ud over
voldene og bringe det hjem til sine kvinder, men aldrig hænge
det paa stokke og stene. Nu havde de valget mellem at antage
kristendommen og stride med ham. Gudbrand stod op og
sagde, at de havde faaet stor skade paa sin gud ; siden han
ikke kunde hjælpe dem, vilde de nu tro paa den gud, som Olav
troede paa. Alle antog kristendom men. Biskopen døbte
Gudbrand og hans søn og lod der være præster igjen der; de skiltes i
venskab, og Gudbrand lod bygge en kirke der i Dalene. Kirken
stod paa Listad, indtil den 1787 blev flyttet did, hvor nu Søndre
Fron kirke staar.
Beretningen om Dale Gudbrand og Olav den hellige er,
som berørt, en legende, som en islandsk sagaskriver har sat ind i
Olav den helliges legendariske saga, saaledes som paavist af
biskop A. Chr. Bang.
Mellem 1155 og 1180 har en islænding skrevet en saga
om Olav den hellige, af hvilken kun nogle brudstykker er i behold.
Omkring 1230 blev denne saga bearbeidet og udvidet af
den islandske præst Styrme, og senere har en nordmand
afskrevet og tildels bearbeidet denne. Denne saga, den saakaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
