Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
590
KKISTI ANS AMT.
udgaa og stevnet alle mænd sammen ; med den hær drog de
imod ham, og der var saa godt som øde rundt om paa
gaardene. Kongen bød dem antage kristendom, men bønderne raabte
og bad ham tie ; de gjorde straks stort gny og vaabenbrag. Da
kongen saa, at bønderne ikke vilde laane hans
kristendomspaa-bud øre, og da de var for mandsterke til, at han kunde tvinge
dem med magt, begyndte han at tale om noget andet; han
spurgte, om der var nogen paa thinget, som havde trætte med
hinanden og ønskede kongens mellemkomst. Det viste sig, at
der var nok af dem; kun hadet mod kristendommen havde forenet
dem. Da de nu begyndte at forklare sine anliggender, delte de
sig i flere flokke, idet enhver samlede sine venner og tilhængere
om sig. Saaledes gik hele dagen hen. Om aftenen hævedes
thinget; men bønderne forblev endnu samlede, medens gaardene
rundt om i bygden forblev næsten folketomme. Olav, som vidste
dette, roede om natten tvers over vandet, lod sine mænd gaa
op i bygden og begynde at skjænde og brænde; hermed fortsatte
de ogsaa den følgende dag, idet de roede fra nes til nes. Da
bønderne, som laa samlede, saa ild og røg stige op fra sine
gaarde, blev de, som det siges, løse i flokken; enhver skyndte
sig hjem for at se til sit hus. Den hele hær opløste sig i
smaa-hobe, og da kongen roede over vandet for at brænde paa begge
sider, var det forbi med bøndernes modstand. De kom til
kongen, bad om naade og var villige til at gaa ham tilhaande.
Kongen negtede ikke nogen fred og gods, som kom til ham
saaledes. Ingen talte nu mod kristendommen, men alle lod sig
døbe, og bønderne stillede kongen gidsler. Han stolede
imidlertid saa lidet paa dem, at han ingensteds fjernede sig langt fra
vandene, men holdt sig for det meste paa baadene, som han
lod drage over eidene fra vand til vand, maaske t’ra
Slidre-fjord til Strandefjord og videre ud efter Begna. Han lod kirker
indvie og indsatte præster. Alt dette tog saa lang tid, at man
ikke blev færdig for senhøstes, da man ventede, at det snart
vilde blive frost. Da drog kongen, sandsynligvis gjennem
Etnedalen og Land, over til Toten og derfra, uden at standse
nogensteds, op i Dalene og over fjeldet til Trondhjem, hvor han
tilbragte vinteren i Nidaros (1023—24).
Vinteren 1024—25 kom kong Olav til Gudbrandsdalen
og tog der veitsler. Der boede Tord Guthormssøn paa
gaarden Steig i Søndre Fron, maaske den samme mand, som den
før nævnte Tord Istermage. Tord var den mægtigste mand
i den nordre del af Dalene. Da han og kongen mødtes, friede
Tord til Isrid Gudbrandsdatter, som var kong Olavs moster;
kongen skulde give svar i denne sag, og da den var drøftet,
blev det aftalt, at giftermaal skulde komme istand; Tord fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
