- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
591

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORHISTORIE.

591"

Isrid. Han var siden kong Olavs trofaste ven, og dermed mange
andre af Tords frænder og venner, som rettede sig efter ham.
Isrid blev moder til den mægtige Steigar-Thore, som blev født
omkring 1031. Siden reiste kong Olav tilbage syd over Toten
og Hadeland, saa til Ringerike og ud i Viken.

Beretningen om Olav den helliges flugt over fjeldene i 1029
gjennem Valdalen i Søndmør til Lesje er gjengivet i Romsdals
amts beskrivelse (bind I, pag. 1289—1307). Reisen videre fra
Lesje omtales kun kort. Det heder, at han kom ned til gaarden
Einbu i Lesje. Denne gaard maa sikkert langt tilbage i tiden
have været det eneste beboede sted paa en lang strækning.

Kong Olav var natten over i Lesje og drog saa med sine
mænd dag efter dag, først til Gudbrandsdalene og derfra ud paa
Hedemarken. Det’ viste sig da, heder det, hvem der var lians
venner, thi de fulgte ham nu; men de andre, som havde tjent
ham mindre tro, skilte sig fra ham, og nogle blev hans uvenner
og aabenbare fiender; især var mange oplændinger krænkede over
drabet af Thore, son af Ølve paa Egge, Kalv Arnessons stedsøn
(se Hedemarkens amt, bind I, pag. 827).

I 1046 kom Harald Haardraade til Oplandene i den hensigt
at blive taget til konge, medens hans brodersøn Magnus den gode
regjerede. Han fik ikke tilslutning paa sit hjemsted paa
Ringerike, men begav sig op til Gudbrandsdalen for at forsøge, om det
her vilde gaa ham bedre. Her var han heldigere; her boede
hans mægtige og indflydelsesrige frænde, den 15-aarige Thore
paa Steig, der da synes at have tiltraadt gaarden efter sin fader.
Thore paa Steig var, som nævnt, søn af Tord paa Steig og Isrid,
Olav den helliges moster. Thore tog Haralds parti, og viste
saaledes allerede dengang det urolige sind, der siden i hans
høie alderdom voldte hans død. Harald sammenkaldte et thing,
og paa dette gav Thore ham kongenavn.

Til belønning forærede Harald ham en møsurbolle eller en
bolle af masur: det er flammet træ, valbirk, den havde en gjord
om af sølv og havde sølvhank oventil, begge forgyldte, og den
var fuld af gode sølvpenge; der fulgte ogsaa med to
guldringe, som tilsammen veiede en mark; han gav ham ogsaa sin
kappe, som var af brunt purpur foret med hvidt skind, og lovede
ham stor hæder og sit venskab. Torgils Snorresøn sagde, at han
saa det alterklæde, som var gjort af kappen. Denne Torgils
Snorresøn var søn af lovsigemanden Snorre Hunbogesøn († 1170),
og han var præst og boede paa Skard ved Breidefjorden i det
vestlige Island og dode 1201.

Gudrid, datter af Gnthorm, Steigar-Thores søn, sagde, at hun
saa sin fader Guthorm eie bollen.

Disse Haralds gaver til Steigar-Thore har efter dette været

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0603.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free