Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
593"
de mænd, som ved denne prøve viste sig forrædersk sindede,
undgjælde dels paa livet, dels ved pengestraffe. Kongen tænkte
at komme uforvarende over Steigar-Thore, men en af dennes
venner sendte bud og lod ham vide, hvad straf der var
overgaaet de andre, der havde modtaget stikpenge. Thore drog straks
kongen imøde, lod som om ingenting var, og indbod ham til
gjæstebud hos sig. Han sagde da, at der for kort tid siden
havde været nogle danske mænd hos ham med venskabelige
breve og penge fra kong Svein; han modtog pengene, fordi han
fandt det rettest, at kongen fik, hvad udenlandske høvdinger
vilde anvende til at svige landet fra kongen. Med disse ord tog
han en stor pengepung frem og gav kongen den. Men nu maatte
han skynde sig hjem, fordi hans bygdefolk var komne op at
slaas, og han maatte se til at forlige dem; imidlertid vilde han
komme igjen om kvelden. Dermed sporede han hesten og red
bort. Kongen kom til gildet, men der var ikke mange gjæster
tilstede, og Thore lod sig ikke se. Kongen mente, at Thore havde
overlistet ham, og ytrede, at ham kunde man aldrig gjennemskue;
han føiede til, at han anede, at hans falskhed og underfundighed
vilde tilsidst berede ham en daarlig ende.
Paa toget til England i 1066, da Harald Haardraade faldt
ved Stanford bro, var Steigar-Thore ikke med, uagtet det heder
udtrykkelig, at kongen havde befalet ham at deltage, men han
udeblev, skræmt af en slem drøm.
Harald Haardraades søn Magnus regjerede kort; han døde
1069. I sin korte regjeringstid havde han været meget afholdt.
Han efterlod en son Haakon, der fødtes enten straks for eller
straks efter hans død, og først opfødtes hos den mægtige
lendermand Sveinke Steinarssøn i Ranrike, hvor han synes at være
kommen til verden ; siden kom han til Thore paa Steig i
Gud-bransdalen, der opfostrede ham, indtil han blev voksen, hvorfor
han sædvanligvis kaldtes Haakon Thoresfostre. Haakon maatte
være at betragte og betragtedes som arving til Magnus
Haralds-søns del. af riget; men saalænge han var mindreaarig, kunde der
ikke være tale om at tage ham til konge, og Olav Haraldsson
Kyrre var landets enehersker. Han vedblev og at være det,
efterat Haakon var bleven voksen, uden at denne eller hans
frænder gjorde forsøg paa at faa nogen deling tilvejebragt.
Paa Oplandene var vistnok den gamle Steigar-Thore efter
Haralds fald og under Olav Kyrre en af de mægtigste mænd.
Det er ikke sikkert, at han stod i opposition mod Olav Kyrre;
men da han efter Olavs død stillede sig i spidsen for et oprør
mod dennes søn Magnus Barfod, tyder det paa, at han har
opdraget Haakon for at opstille ham som tronprætendent mod kong
Olav Kyrre eller dennes son; da Olav var meget afholdt, har vel
38 — Kristian» aint II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
