Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
602
KKISTI ANS AMT.
Thorgeir Biskojtsmand fra Hadeland, sysselmanden Eindride Bekil
fra Gudbrandsdalen og derhos Haavard i Sundbu i Vaage.
Da ribbungerne i 1225 havde overfaldt Tunsberg, antog
man, at det var deres hensigt fra Vestfold over Ringerike og
Hadeland at drage til Hedemarken. Da kong Haakon Haakons
son kom til Oslo, kaldte han derfor alle sine troppehøvdinger
sammen og bestemte, at Lodin Gunnesson, Gunnbjorn Jonsbroder
og oplændingerne med en trediedel af hæren skulde drage op til
Romerike, og hvis de horte, at ribbungerne allerede havde vist
sig paa Hadeland, skulde de fortsætte toget til Hedemarken, men
i modsat fald drage over Asakskogen og ud efter Hadeland. Veien
gjennem Asakskogen gaar fra Bjerke paa Romerike langs Leirelven
og forbi Avalsjoen ned til Opsal og andre i nærheden af
Haaken-stad liggende gaarde. Kongen selv med en trediedel af hæren
og høvdingerne Nikolas Paalssøn, Harald Stangarfylja og Fredrik
Slafse vilde drage den lige vei ad Hakedalen til Hadeland;
Erling Ljodhorn, Klemet af Hohn og Harald Vesetesøn skulde med
den øvrige trediedel, fornemmelig bestaaende af folk fra Folden,
begive sig til Tunsberg, men ikke videre, uden forsaavidt de
spurgte noget til ribbungerne. Da den førstnævnte afdeling var
kommen et stykke op paa Romerike, fik deus udsendinger at vide,
at ribbungerne endnu ikke var komne til Hadeland; den maatte
saaledes efter bestemmelsen gaa over Asakskogen. Dette var en
anstrengende marsch, da sneen her igjennem skogen ikke var
brudt, og de kom ikke i hus om natten. Da de var komne over
skogen, drog sysselmændene op til Hedemarken, men Gunubjorn
Jonsbroder og de øvrige søgte snarest muligt at forene sig med
kongen, der nu heller ikke kunde være langt borte. Paa
Hadeland blev det kongen meldt, at ribbungerne ganske rigtig var
dragne fra Vestfold op paa Ringerike, men at man ikke vidste,
hvor de siden havde vendt sig hen. Kongen lod da tilsige alle
sine høvdinger, at de næste morgen i otten skulde være færdige
til opbrud. Saaledes kom han den morgen temmelig tidlig til
Uppdal i Lunner og tog, som det synes, først veien nordefter;
men da han siden fik vide, at ribbungerue endnu ikke var
komne op fra Ringerike, vendte han om og stevnede ud efter
bygden til Greftegrev i Jevnaker, 1U mil nordøstfor Jevnaker
kirke, hvor han ankom om aftenen og besluttede at overnatte,
idet mandskabet fordeltes paa gaardene. Agmund Ølmodssøn med
11 mand til hest sendtes ud for at speide. Disse kom snart
tilbage i fuld fart, og dette bragte forvirring paa gaarden. Agmund
sagde, han havde mødt ribbungerne, men vidste ikke, hvor mange
de var. Kongen skjændte, fordi speiderne ikke havde bragt
ordentlig besked, og Agmund sendtes ud med nye og fiere folk.
De ribbunger, de havde mødt, var kun en af Sigurd Ribbung
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
