Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
610
KKISTI ANS AMT.
hvoraf det sees, at bønderne har været modvillige til at
efterkomme paabud om udfareleding.
I Gudbrandsdalen var ridder Hallvard Alfsson paa Sundbn
sysselmand i 1384; han var det maaske allerede under kong
Haakon Magnussøn, men maa i alle fald være bleven bekræftet
i syslen ved kong Olav Haakonssøns tronbestigelse.
Sandsynligvis beklædte han embedet lige til sin død, der ikke indtraf før
efter 1428. Gaarden Sundbn fik han med sin hustru Jardthrud
Paalsdatter, vistnok en ætling af den Jardthrud Paalsdatter, som
var gift med Gunnar Erlendssøn.
Toten, Vardal, Land, Hadeland og Ringerike udgjorde egne
sysler eller forleninger. Ingjald Guthormssøn paa O, var, som
nævnt, sysselmand paa Toten i 1361, men man ved ikke, hvem
der kom efter ham.
Ved det 14de aarhundredes slutning nævnes hyppigst Simon
Thorgeirssøn, vistnok en søn af ridder Thorgeir Simonssøn,
medlem af raadet omkring 1319. Simon eiede gods paa Oplandene,
blandt andet Stokke i Redal og Askvik i Land.
Fra Kalmarunionen til enevoldsmagtens indførelse. Ved
modet i Lodøse i Bohuslen sommeren 1442 mellem alle de tre
nordiske rigers raad, da Kristofer af Bayern valgtes til konge, var
der ogsaa repræsentanter for bondestanden fra forskjellige egne. I det
fuldmagtsbrev, som folk i Søndre Gudbrandsdalen gav den mand,
de sendte, heder det, at de paa grund af sin faakundighed ikke
kunde afgjøre, om et kongeskifte var tjenligt for landet eller ikke,
og de vilde derfor godkjende, hvad modet i Lødøse maatte
bestemme, naar de kun maatte nyde de love og rettigheder, som
de hellige forfædre havde givet og stadfæstet.
I aaret 1445 reiste bønderne i Gudbrandsdalen sig mod
rigsraaden hr. Bengl Havniktssøn (Gyldenløve) og slog ham ihjel.
Erlend Eindridesøn af den mægtige Losnaæt fik af Kristiern I
paa rigsmødet i Bergen 1450 Valdres som pantelen; men naar
det blev indlost, vides ikke.
I november 1497 klagede bønderne i Søndre Gudbrandsdalen
til kongen over den maade, hvorpaa fogderne styrede lenet. Det
var udlændinger, ukyndige i landets lov, saa de dømte ikke
rettelig; andre øvede uret og vold. Af en liden sag gjorde de en
stor for at kunne kræve høie bøder, og bønderne plagedes ved
ulovlig gjæsting og overdrevne fordringer om ydelser. De bad
kongen sende en retsindig maud, som kunde skaffe ret for dem,
som havde lidt uret.
Da Kristiern II i sin fader kong Hans’s navn styrede Norge
og havde udskrevet betydelige naturalydelser og forhøiet
afgifterne, negtede bønderne paa Hedemarken at betale dem. Bønderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
